1. Forum
  2. Udstyr
  3. Gear Og Udstyr
  4. Min første mountainbike :D

Min første mountainbike :D

  • Skrevet

Jeg har lånt en mountainbike de sidste par uger, som jeg har været i skoven med på diverse baner, og er blevet rigtig glad for sporten ...
Derfor har jeg besluttet mig for min egen mountainbike, men synes markedet virker meget uoverskueligt ifht. hvad man skal være opmærksom på ved køb af cykel.

www.fribikeshop.dk/Produkter/Cykler/Scott-Aspect-30.aspx
www.fribikeshop.dk/Produkter/Cykler/Scott-Scale-60.aspx
www.ribecykellager.dk/product/bianchi-jab-7300-129/

Ovenstående links fører til nogle af de cykler jeg har kigget lidt på ind til videre.

Jeg er en 21 årig kvinde på lidt over 60 kg. og 172 cm høj. Som sagt skal cyklen bruges til ture i skoven (altså skal kunne holde til noget), men skal også bruges til lange landevejsture fx. vejen ud og hjem fra MTB banerne.

Jeg har hørt noget om, at cyklen helst ikke skal veje over 13 kg, men har bemærket at mange af cyklerne i prisklassen 5.000 - 8.000 vejer deromkring. OBS! Jeg har et loft på 8.000 for cyklen!

Håber I kan give mig nogle brugbare råd omkring valg af cykel, hvad jeg skal være opmærksom på når jeg er hos cykelhandleren, evt. anbefalinger af mærker osv. Jeg er totalt nybegynder indenfor sporten, så tager imod alle de råd jeg kan få :o)

Vh Pernille Sørensen 

carrie

carrie

3 indlæg
  • Skrevet

Jeg følger lige med her - da jeg står i præcis samme situation. Og enig...MB'ing er det FEDESTE :D

michael na

michael na

7 indlæg
  • Skrevet

Hej Pernille

 

Til 8.000 kr kan du få dig en rigtig god cykel at komme i gang med. Netop hvis du skal kører "rigtig" mountainbike i skoven, på singletrack og lign. så kræver det en cykel der kan holde til noget men som samtidigt heller ikke er for tung.

De to absolut vigtigste ting på en god mountainbike er stellet og forgaflen. Stort set alt andet er at betragte som sliddele og vil skulle skiftes løbende efterhånden som du får tingene slidt. Scott er et fremragende mærke og laver nogle fantastiske cyckler - Af andre mærker der er værd at nævne er der Canondale, Specialized, Trek, Giant og Cube - De laver alle fantastisk gode cykler. Men alle mærker har også meget billige modeller som er mere beregnet til gadebrug end til brug som mountainbike.

Indenfor dit budget skal du i øvrigt kun overveje det man kalder hardtail - Dvs. cykler med affjedring i forgaflen. En fullsuspension cykel koster minimum 10-11K for at få den i en fornuftig kvalitet.

Af dem du linker til så er der ingen tvivl om at Scott Scale 60 er den bedste og også den med det bedste stel og forgaffel - Her er virkelig en solid cykel der kan tåle at de andre komponenter bliver skiftet og opgraderet.

Af andre mærker/modeller du kan kigge på omkring de 8.000 kr kunne være:

Cube Acid (Ca. 7.000 kr)

Cube LTD (Ca. 8.000 kr)

Cannondale Trail SL 1 (ca. 8.500 kr)

Specialized Rockhopper Pro (ca. 8.500 kr)

og mange flere. :)

Alle de nævnte er fremragende cykler af høj kvalitet som kan tåle at blive opgraderet. Personligt hælder jeg lidt til Canondale'en selvom jeg har kørt på alle de nævnte mærker før. Canondale har nogle fuldstændig fantastiske stel - Men der er ingen af de nævnte der på nogen måde er dårlige.

Husk på at det snart begynder at være sæson for at introducere næste års modeller - Dvs. du kan ofte få nogle gode rabatter når forhandlerne skal tømme ud i lageret. Husk i øvrigt at prutte om prisen... Det er meget normalt når man køber MTB til 8K og opefter at man kan forhandle sig til rabatter op mod 1000 kr... Evt. ved at man køber både cyklen og resten af udstyret det samme sted.

Hvis man har mod på det kan man også købe cykler på nettet fx i Tyskland hvor du kan få nogle fantastiske cykler til en meget billig pris - Men det kræver man ved præcis hvad man går efter, stelstørrelse, geometri m.m. Fx. mærker som Canyon og Radon giver virkelig høj kvalitet for pengene. Men når der er tale om første gang vil jeg absolut ikke anbefale den rute - Vælg istedet en god forhandler der ved noget om MTB.

MTB er et omfattende emne og der er mange mange muligheder - Men hvis du har flere spørgsmål så skal jeg prøve at hjælpe så godt jeg kan.

Anne Utoft Jensen

Anne Utoft Jensen

4 indlæg
  • Skrevet

super godt indlæg. hvad vil du anbefale en der gerne vil have en cykel der kan bruges i lidt terræn ( ikke decideret på baner men en lille tur i ny og næ). Vil gerne cykle på arbejde ca. 27 km i et kombineret terræn ( mange bakker. landevej og cykel/skovsti med forholdsvis fast grus underlag.) Jeg har ingen præference for mærke, det skal bare være en god solid begynder cykel. 

michael na

michael na

7 indlæg
  • Skrevet

Hej Anne

Hvis det primært er til transport og terænnet zldrig bliver vildere end almindelige brede skovstier så skal du kigge efter en citybike/hybrid. En mountainbike vil være unødvendigt tung til den slags og de store dæk kræver en del flere kræfter at træde rundt, plus de ruller ikke særlig godt i forhold til almindelige tynde og "glatte" dæk.

Indenfor den type cykler er der et enormt udvalg da det jo er den typiske danske hverdags cykel - Så det kan være modeller som den meget populære Avenue Broadway eller lign. modeller fra fx Centurion. En cykel med indvendige gear vil være at foretrække til hverdagsbrug og transport brug da der er langt mindre vedligeholdelse ved disse. Så kig efter modeller med fx 7 indvendige gear - Fx. Nexus gear eller lign. kvalitet fra Shimano.

Men hvis du har tanker om at kombinere det med lidt mere decideret mountainbike kørsel(Dvs. uden for de almindelige skovstier) så kunne en mulighed være at kigge på en mountainbike i den billigere ende(5-6000 kr) og skifte de store knopdæk ud med nogle lidt smallere og lidt glattere dæk. Ved at vælge nogle smallere dæk så vil cyklen ikke kræve så mange kræfter plus den vil rulle bedre. Kombinér dette med dæk der ikke er helt glatte men har nogle meget små knopper så vil du få et dæk der egner sig til transport men stadigvæk med lidt muligheder for let mountainbike kørsel.

Det er vigtigt at huske på at når jeg taler om mountainbike kørsel så taler vi om kørsel uden for de almindelige grusbelagte cykelstier men istedet på smalle spor inde i selve skoven - Det man fx kalder singletrack hvor der er masser af huller, rødder og andet der skal forceres. Kørsel på almindelige skovstier kan klares af en helt almindelig cykel uden problemer - Det kræver ikke specialdæk, affjedring eller lign. :)

michael na

michael na

7 indlæg
  • Skrevet

Glemte lige at nævne at hvilke modeller du skal kigge på afhænger af budgettet. Men umiddelbart lyder det som om en god citybike/hybrid er det du skal kigge efter. Husk også på at jo længere man cykler hver dag jo bedre kan det betale sig at købe en cykel i en lidt bedre kvalitet. De har som regel bedre komponenter på og holder lidt bedre end de helt billige modeller. Men der er mange gode tilbud at finde i tiden :)

deleted

[slettet bruger]

2524 indlæg
  • Skrevet

Hej Pernille.

Jeg kommer selv af en familie, hvor vi alle er mountainbikere. Min far har desuden er rigtig god ven som cykler på højt plan og herigennem har vi fået megen råd og vejledning, bl.a. kendskab til mærket Canyon. Her får du modsat et mærke som eksempelvis Trek, rigtig meget for pengene! Det er en sådan MTB jeg cykler på pt. til en pris a' 7500 kr. - den har en lav vægt og den har virkelig holdt til meget ude i skoven!

Jeg kan varmt anbefale den!

http://www.canyon.com/_dk/mountainbikes/bike.html?b=2539

Mvh.

Line.

annemette111

annemette111

3 indlæg
  • Skrevet

Hvis du max vil give 8.000 for cyklen, er en fully suspension i hvert fald udelukket. Men det kan du også sagtens undvære, når det er din første mtb og garanteret ikke skal ud at køre i grusgrave osv ;)

Denne her er rigtig god til prisen: http://www.fribikeshop.dk/Produkter/Trek-Skye-S-2.aspx og generelt har jeg været rigtig glad for Trek. Derudover bør du forhøre dig, hvilke bremser, du skal have (jeg har selv hydrauliske) ift hvor meget, du kommer til at bruge den.

God fornøjelse - jeg håber, du bliver glad for sporten :)

annemette111

annemette111

3 indlæg
  • Skrevet

Hvis du max vil give 8.000 for cyklen, er en fully suspension i hvert fald udelukket. Men det kan du også sagtens undvære, når det er din første mtb og garanteret ikke skal ud at køre i grusgrave osv ;)

Denne her er rigtig god til prisen: http://www.fribikeshop.dk/Produkter/Trek-Skye-S-2.aspx og generelt har jeg været rigtig glad for Trek. Derudover bør du forhøre dig, hvilke bremser, du skal have (jeg har selv hydrauliske) ift hvor meget, du kommer til at bruge den.

God fornøjelse - jeg håber, du bliver glad for sporten :)

annemette111

annemette111

3 indlæg
  • Skrevet

Hvis du max vil give 8.000 for cyklen, er en fully suspension i hvert fald udelukket. Men det kan du også sagtens undvære, når det er din første mtb og garanteret ikke skal ud at køre i grusgrave osv ;)

Denne her er rigtig god til prisen: http://www.fribikeshop.dk/Produkter/Trek-Skye-S-2.aspx og generelt har jeg været rigtig glad for Trek. Derudover bør du forhøre dig, hvilke bremser, du skal have (jeg har selv hydrauliske) ift hvor meget, du kommer til at bruge den.

God fornøjelse - jeg håber, du bliver glad for sporten :)