1. Forum
  2. Træning
  3. Løb
  4. Ondt i knæet!

Ondt i knæet!

maiken nikolajsen

maiken nikolajsen

6 indlæg
  • Skrevet

Jeg har løbet i mange år regelmæssigt og efter en kort pause (måske 4 uger) startede jeg stille op igen. 

Jeg oplevede at få ondt i knæet, da jeg havde løbet i omkring de 10 min, men valgte at fortsætte. Dage efter kunne det stadig mærkes i knæet. Efter nogle uger, hvor smerterne i knæet blev ved med at komme under løb og vare nogle dage efter, fik jeg taget en løbetest og fik købt nogle helt nye sko, da eg tænkte, at de gamle nok var slidt. Problemet fortsatte stadig og jeg valgte at gå til lægen. Lægen konstaterede at det var et løberknæ og at jeg skulle holde en lang pause og starte stille ud. Jeg holdt en pause med løb på omkring 2 måneder, hvor jeg stadig holdte mig aktiv i form af skånsom svømning osv. 

Da jeg så endelig ville prøve igen, kom smerten i knæet med det samme efter 7 min af løbeturen. Jeg har derefter holdt lange pauser og prøvet igen, men stadig samme situation. Jeg har også prøvet at strække grundigt ud efter løb, brugt knæbind, og er begyndt at lave styrkeøvelser for ben og knæ. Intet synes at virke.

Jeg undrer mig over, hvordan jeg pludselig kan have påtaget mig en 'knæskade', da jeg altid har løbet mange løb i form af halv marathon og 10 km'er.

Smerterne sidder PÅ knæskallen. Rører jeg ved knæet efter en løbetur, føles det ud af til som blå mærker og inde inde i knæet, som om noget sidder i vejen, når jeg bøjer det. Har læst omkring løberknæ, hvor der forklares at smerterne oftes sidder på ydersiden af knæet. Jeg har hverken smerter på ydersiden, indersiden, under eller over knæet, men midt på knæet. Det skal siges at det kun er det ene knæ (venstre) og at det ikke synes hævet efter træning. 

Jeg håber nogle måske har prøvet en situation lignende og har fundet ud af problemet, så jeg kan komme ud af det her knæ-mareridt. 

Jeg elsker at løbe og er dybt frustreret over, at jeg ikke kan løbe, når jeg vil, men kun af korte ture med 4-5 dages mellemrum. 

Der er noget galt med mit knæ og jeg ved ikke, hvordan det er kommet og hvad det er.

runrunrun

runrunrun

34 indlæg
  • Skrevet

Ud fra hvor dine smerter sidder, ville jeg heller ikke sige det var løberknæ. Gå til en sportsfys, inden det går helt galt. :-)

smallemalle

smallemalle

15 indlæg
  • Skrevet

Det er bare så surt når knæene giver problemer. Jeg har også haft en lang løbe'karriere' bag mig, da jeg sidste forår fik ondt i knæet efter ca. 3 km løb. Det blev værre og værre og til sidst kunne jeg kun løbe få hundrede meter uden det gjorde ondt. Mit knæ føltes hævet uden at være det og smerten stoppede, når jeg stoppede med at løbe. 

Efter adskillige investeringer i diverse traditionelle løbesko, endte det med at jeg gik over til at løbe såkaldt barfodsløb (med fivefingers på fødderne), og så løber man forfods/midtfodsløb i stedet for 'traditionelt' løb med hælen i asfalten. Jeg kender slet ikke din løbestil og kan selvfølgelig slet ikke vurdere om du vil vinde noget ved at ændre løbestil, men giv det en tanke. Jeg har ingen skader haft siden jeg skiftede.

Held og lykke med løberiet.

maiken nikolajsen

maiken nikolajsen

6 indlæg
  • Skrevet

Den beskrivelse, du giver er præcis, som jeg føler. Dog kan jeg stadig mærke irritation i knæet nogle dage efter løb. Kan fx ikke sidde med benene over kors.

Jeg har meget høj vrist (modsat af platfodet) og har derfor brug for en ordentlig løbesko, der giver mig støtte. Jeg har ellers overvejet sådanne slags løbe, men kan næsten med sikkerhed sige, jeg ikke kan bruge dem. Kan ikke engang gå i sko som convers, da de er for flade til mig.

Jeg har bestilt endnu en tid ved lægen, og håber på en henvisning til en form før røngten. Det føles nogle gange som om, der sidder noget i vejen i knæet, så må hellere presse på det offentlige system, så jeg kan finde ud af, hvad der præcist er galt med mit knæ og få gjort noget ved det!

Tak, for svarene.

Friis-Holst

Friis-Holst

7 indlæg
  • Skrevet

Utroligt mange oplever smerter i knæ - og også i ryggen og andre steder - under og efter løb. Udover at få knæet undersøgt, så vil jeg foreslå dig at kigge lidt på din løbeteknik. Poserunning-teknikken minimerer risikoen for løber-knæ, betændelse i archillessenen, ondt i ryggen osv. Jeg kan kun anbefale det, da jeg selv har slidgigt i knæene og faktisk ikke må løbe. Jeg løb med neoprenbind på begge knæ - det gør jeg så ikke mere! Har også skiftet mine løbesko ud med minimalistiske sko/barfodssko (Terra Plana Neo). Hællanding giver en enorm belastning i knæ osv. og de færreste undgår skader. Det er død trist gang på gang at skulle træne sig op bare til en 5 km, fordi man har været skadet. Synes at du skal prøve at kigge på Youtube og søge på poserunning. Se om ikke du kan ændre din teknik, du vil straks mærke forskel. Selv afholdt jeg en løbe-workshop med Ole Stougaard fra Multitesta, hvor jeg havde inviteret 6 andre med og vi havde et par super lærerige timer med tekniktræning i Poserunning.

vibeke-f0e3fe820e

vibeke-f0e3fe820e

1 indlæg
  • Skrevet

Hej, 

 

Jeg har oplevet PRÆCIST det samme! Har altid døjet med svage knæ og i perioder haft brug for pauser med løb, men aldrig mere end hvad 14 dages ro og derefter systematisk brug af knæbind har kunnet løse. Men efter en periode i vinters, hvor jeg havde en super periode med løb eller styrketræning / holdtræning dagligt gik det galt. efter 4 uger var jeg til lægen, der blot gav mig svaret "løberknæ", hvilket ikke var noget nyt! Det har taget over 4 måneder at komme igennem det, og jeg var bange for aldrig at komme til at løbe igen. Jeg nåede aldrig op på mere end 1-2 km, så var det helt galt og jeg kunne knapt nok gå hjem igen - og de smerter du beskriver er PRÆCIST sådan mine smerter også har føltes!

Som sagt er der nu gået over 4 måneder, og jeg er begyndt at løbe igen særligt her gennem de sidste 3 uger. Jeg har givet knæene en pause på 2-3-4 dage imellem afhængigt at om jeg oplevede smerter efter løb... Men jeg har fundet en god rytme nu, og har den sidste tid kunnet løbe hver anden dag uden problemer. Jeg har endnu ikke været over distancen på 7 km, for så har knæene sagt stop... Men jeg tror jeg skal bevæge mig op på de 8 i weekenden :)

 

Held og lykke med knæene, vil bare sige mist ikke modet men hav tålmodighed - og LYT til din krop (den fejl har jeg lært af! for det kostede mig en laaang pause fra løbeglæden!). Du skal nok komme til at løbe igen :o)

 

maiken nikolajsen

maiken nikolajsen

6 indlæg
  • Skrevet

inde tak for svarene. Jeg vil prøve at underøsge det med barfodsløbeskoene :) Og ellers vil jeg prøve at tage den med ro, endnu mere end før. Jeg prøver at holde mig til 2-3 km pr uge og venter LANG tid med de lange distancer og ser, om der sker bedring :)

mette dinesen

mette dinesen

1 indlæg
  • Skrevet

prøv og købe et par sketchers go run løbesko, efter jeg har fået dem mærker jeg minemalt til mit knæ.

Det er forfodssko og du får slet ikke de stød som almindelige løbesko giver.

Skoene koster fra 699 til 799 og du kan købe dem over nettet ved Brandos, men kan også fås i mange skoforetninger nu.

med venlig hilsen Mette Dinesen

 

frederik hansen

frederik hansen

5 indlæg
  • Skrevet

Jeg prøvede noget lignende for et par år siden. Jeg gik til fysioterpeaut, fik gennemgået nogle gode øvelser og fik et knæbind (et såkaldt sleeve: http://www.sportnordica.dk/sportsbind/knaebind). Knæskader er noget skidt og man skal være tålmodig med det. Jeg fik en masse tilbagefald fordi jeg gik for hårdt til den før jeg burde. Det kan virkelig ikke betale sig. Held og lykke med din skade.

lars schellerup

lars schellerup

1 indlæg
  • Skrevet

hvis du har mod på noget nyt, så prøv forfodsløb... det har jeg gjort, da jeg ikke kunne løbe mere uden at få knæsmerter.. jeg har så haft en regulær knæskade og har taget lang tid om at komme igang igen, men jeg mærker aldrig knæet mere.. jeg løber normalt i fivefingers da de giver det mest nartulige forfodsløb fordi de ingen hæl har og så skal man ikke løfte foden så højt :)

forfodsløb hjælper til at man ikke får de stød op igennem knæ, hofter, ryg og nakke.. det tager noget tid at lære, men det har været det værd for mig!

løber i almindelige sko om vinteren fordi det andet bliver for koldt.. og allerede efter 10 ture begynder jeg at kunne mærke knæet igen.. så det er ihvertfald løsningen for mig

 

dog en advarsel.. det er meget hårdt for læggen, så man skal ligge stille ud hvis man ikke vil redde sig en skinnebensbetændelse..