1. Forum
  2. Kost
  3. Sund Vægt
  4. Topmave-diæt-dilemma!

Topmave-diæt-dilemma!

julie g

julie g

7 indlæg
  • Skrevet

Jeg er en 20-årig pige, med timeglasfigur. Altså; stor barm, brede hofter men ret smal talje. Normalt spiser jeg relativt sundt, bevæger mig i hverdagen, og har en stabil vægt med en BMI på 21.26. Jeg har en lidt polstret topmave, som ikke behøver at blive fuldstændigt elimineret, men bare formindsket. Derfor er jeg gået på diæt, hvor jeg holder mig til ca. 1200 kcal dagligt. Bare for at prøve at se, om det virker. Men på det seneste er jeg begyndt at føle mig svimmel og træt. Er det fordi jeg ikke indtager nok energi, eller kan det have andre årsager? 

MVH Smile

 

jon pedersen

jon pedersen

3 indlæg
  • Skrevet

Hvis du spiser relativt sundt så burde det ikke være nødvendigt at sænke kcal indtag, men selv hvis du gør det på den måde er du alt for langt nede. En tommelfinger regel er "max" 500 kcal under ens stofskifte, dvs. du nok skal finde en grænse på ca. 1500-1700 kcal i stedet for 1200 kcal. Det tager sin tid på den måde, det drejer sig måske om 100-150 g fedt om ugen du taber på den måde, men hvis du ikke har travlt så er det jo også ganske fint :)

Katja wehnert

Katja wehnert

49 indlæg
  • Skrevet

Hej Julie.

Da jeg gik på diæt, følte jeg mig svimmel og skidt tilpas i små 2 uger. Jeg fandt frem til, at det var en form for abstinenser fordi jeg slet ikke fik noget som helst sukker. Jeg levede ellers ret normalt eller lidt sundere end gennemsnittet, og det undrede mig derfor. Men jeg kan stadig få det sådan, hvis jeg efter en ferie eller lign, vender tilbage til den meget sunde og sukkerfrie kost. :o)

  • Skrevet

Hej Julie

Topmave kan også skyldes stress eller overtræning da dette binder fedtet på maven. Du kan finde artikler om det her på iform.dk :)

cille-e058ec78a5

cille-e058ec78a5

324 indlæg
  • Skrevet

Hej Julie

Prøv med lidt styrketræning for opstramning af muskelkorsettet, istedet for din diæt. Du trænger jo ikke til at tabe dig.

Hvis muskelkorsettet er slapt, så får man nemt topmave, fordi ens indvolde (der normalt 'holdes inde' af musklerne) jo vil falde nedad mod bunden - altså ned i topmaven.

Styrketræningen behøver ikke at være særligt omfattende. Det kan være 10 min om dagen eller 20 hver anden dag. Hvis man supplerer det med at overveje sin kropsholdning (trække maven og bagdelen ind og rette ryggen) så ser man meget hurtigt resultater.

Træningen kan bestå af nogle mave- og ryg-bøjninger, nogle stræk og nogle vejrtrækningsøvelser. Du kan også prøve at google opstramning af muskelkorsettet, så er jeg sikker på du kan finde en masse øvelser at vælge imellem. Jeg har selv gode erfaringer med de der store bolde man kan få, fordi der er et utal af øvelser der stort set alle strammer korsettet op (man skal jo bruge det til at holde balancen med), uden at de bliver alt for hårde.

Jeg synes også 1200 kcal pr dag lyder af meget lidt, og du har jo den vægt du skal have, så jeg tror ikke du vil få stor glæde af den diæt. Det kan meget vel være derfor du føler dig træt.

Mvh Cille

julie g

julie g

7 indlæg
  • Skrevet

Mange tak for svarene :D Rart at folk er så hjælpsomme herinde!!!

julie g

julie g

7 indlæg
  • Skrevet

 

Det med at stramme op er nok en god idé. Men jeg er ikke slap i mavemusklerne.. Dog også langt fra markeret, og jeg ville sagtens kunne tåle at træne det en del mere. Men det er som om, at musklerne er gemt af et lag polstring, hvis du forstår. Især lige under der hvor BH'en sidder har jeg en ophobning (og så topmaven). Og den ophobning ses tydeligt når jeg spænder i maven. Så buler jeg ud.. :S

Men jeg tænker, at det måske bare er meningen at jeg skal se sådan ud. Jeg bruger 65G i bh og 40 i trusser, så proportionelt set er jeg ikke tyk. Så skal jeg koncentrere mig om opstramning? Eller skal det kombineres med en diæt? Ijh det er så indviklet..