1. Forum
  2. Kost
  3. Sund Vægt
  4. Prøver at tabe mig, men kan ikke finde min vilj...

Prøver at tabe mig, men kan ikke finde min viljestyrke?

  • Skrevet

Jeg har i længere tid prøvet og tabe mig og jeg vil så inderligt gerne tabe mig, for hader min krop. Men jeg har bare så svært ved at tage mig sammen til at træne. Er der nogle som har nogle gode forslag til hvordan jeg kan forbedre det?

:/

Mark Herskind

Mark Herskind

72 indlæg
  • Skrevet

Min motivation kommer hovedsageligt fra resultater.. Både sammenlignet med mig selv og andre.. Jeg tager tid hver gang jeg løber, vejer mig flere gange i ugen og tager samtidig billeder af min krop, så jeg kan se om der er forskel. Derudover er jeg registreret på www.endomondo.com hvor de hver måned har en brænd-flest-kalorier-i-denne-måned-udfordring, hvor man kan se hvordan andre klarer sig.. Desuden har jeg et par venner der er ca på samme niveau som mig selv.. Vi sammenligner os også indbyrdes, og det er jo altid en dejlig fornemmelsen, at kunne fortælle de andre at man har løbet en god tur.. :D En træningsmakker kan også være et godt tiltag..

Det kan også være du skal kigge på, hvilken træning du laver.. Noget foretrækker individuel sport som f.eks. løb, mens andre hellere vil spille fodbold.. Det kan også hjælpe på motivationen..

Når det er sagt, er det også svært for mig at komme igang med en sport.. Den første måned er en dræber.. Det føles som om man er ved at dø, selvom det kun er en kort tur og en dårlig tid, og alt det der.. Men den tid skal bare overståes og kæmpes igennem, så begynder det at blive fedt.. :)

Held og lykke med motivationen..

  • Skrevet

Hej Mark. 

Tror jeg vil prøve at tjekke den hjemmeside du gav mig. Mange tak for rådene. Må bare tage mig sammen og sparke mig selv bagi. :) 

Der er jo ikke andet at gøre. :)

Dorthebh

Dorthebh

3 indlæg
  • Skrevet

Hej Camilla - må jeg foreslå step. Jeg går til step intro i Fitnessworld og det er bare hyleskægt, så det er slet ikke svært at komme afsted. Og jeg skal love dig for man forbrænder. Jeg er ikke god til det, men det kommer lige så stille. Start med det, så skal det nok komme. Hvis man går for hårdt i gang og gaber over for meget, bliver man bare hurtigt træt af det, sådan jeg har jeg det i hvert fald... og husk så kosten - 80/20-princippet er godt og til at leve med.  Pøj pøj med det.

cille-e058ec78a5

cille-e058ec78a5

324 indlæg
  • Skrevet

Istedet for at fokuser på hvordan du har det før og mens du motionerer, så fokuser på hvor glad og tilfreds du er bagefter.

Og så prøv at gør op med dig selv hvorfor du gerne vil tabe dig. Er det fordi du gerne vil have mere energi og se bedre ud, eller er det fordi du føler at du skal fordi omverdenen dikterer det? Det kan hjælpe rigtig rigtig meget på motivationen at finde den dybere årsag til at man gør som man gør.

Og ja - find dig en sport som du kan lide. Og lad for din egen skyld være med at starte for hårdt ud - så bliver du bare rigtig træt af det! Hvis du f.eks. bestemmer dig for løb, så find et løbeprogram for begyndere her på siden, og overhold det. Lad være med at presse dig selv mere end der står i programmet, for det demotiverer rigtig meget i længden. Man skal ikke være fuldstændigt smadret efter at have dyrket sin motion, hvis man skal kunne gøre det 3 gange om ugen.

Håber det kan bruges :)

Mvh Cille

Gudrun  Kristensen

Gudrun Kristensen

42 indlæg
  • Skrevet

Hej Camilla

Det der kunne have været mig for tre måneder siden. Jeg valgte at melde mig til et løb på 5 km (havde ikke dyrket motion i over 5 år) Det gav mig 6 ugers træning inden dette løb. Der var jo så ingen vej udenom. Nu halvanden måned senere løber jeg af fri vilje og er glad for at løbe. Havde aldrig troet det. Jeg kigger ud på vejret og tænker: Hold op noget lækkert vejr at løbe i. Jeg skal slet ikke hive mig ud længere. Løber pt. 8 km to gange i ugen og 6 km 2 gange i ugen. Mine ben kan ikke holde til 8 km hver gang, men det kommer.

Håber du kan bruge inspirationen.

Med hensyn til vægten, synes jeg bestemt ikke du skal veje dig hver uge, for det er ikke meget man kan se på vægten. Det er utrolig demotiverende. Tabte 3 kilo på en måned. Jeg havde forventet mere, men har fået af vide det er de nye muskler der vejer og jeg har fået mere blod i kroppen.

Det tager noget tid, men resultaterne kommer. Tålmodighed er vigtig. Smile

  • Skrevet

Mange tak for de forskellige forslag. Det er helt sikkert noget jeg vil tage til mig og prøve. Jeg skal prøve at finde min sport, så jeg kan lide at dyrke motion. 

Men ja nogle gange er det demotiverende at stille sig på vægten, især fordi jeg gerne vil tabe mig meget og føler ikke at jeg kommer nogle vegne. 

Jeg vil gerne tabe mig, fordi jeg væmmes ved synet af mig selv i spejlet (i undertøj). Derudover hader jeg også bikinisæsonen. ! Har fobi for at vise mig for folk i bikini. Men hvis jeg nu tager mig lidt sammen, kan jeg måske vende det hele om. 

Dorthebh

Dorthebh

3 indlæg
  • Skrevet

Jeg håber virkelig, at du kan vende den negative spiral om. Uanset hvad du vejer, er du stadig DIG. Kan du ikke have bikini på, hvad så, så ta' en badedragt på eller en lang maxikjole og leg mystisk boehme kvinde. Du skal tabe dig for at gøre noget godt for DIG. Du skal sige til dig selv. "Jeg fortjener virkelig at tabe xx kilo, hold da op hvor jeg glæder mig til at gøre noget ved det". Uanset hvad du beslutter dig for at dyrke af motion, så synes jeg dit udgangspunkt skal være kærlighed til dig selv, og ikke væmmelse over dig selv. Indtil du når din ønskevægt, så koncentrer dig om at få de lækreste negle eller det lækreste hår.....eller noget andet, som du kan glæde dig over med dig selv. Så du begynder at tænke positivt om dig selv... Hilsen Freud :o), men jeg mener det sq. God sommer.

cleo-87861e2b06

cleo-87861e2b06

10 indlæg
  • Skrevet

Hej Camilla

Uha - hvor jeg kender dit problem med motivering - der var jeg også i starten. Nu kan jeg slet ikke undvære at løbe, som nu bliver konverteret til in-liners p.g.a. rygproblemer.

Da jeg startede med at løbe for mange år siden, kunne jeg absolut ikke løbe OG JEG MENER DETYell

Skal vi sige ca. 150 meter - ikke en gang nok til at løbe efter bussen.

Nu bliver jeg "mavesur" hvis jeg ikke motionere - jeg kan helt enkelt ikke undvære det.

Jeg begyndte at fokusere på hvor langt jeg kunne løbe (lygtepæl. bro. træ. o.s.v.) og for hver uge, mærkede jeg en lille forbedring - jeg løbe helt enkelt lidt længere for hver uge der gik.

Min næste motivationspunkt var at løbe over broen til Malmö - den fedeste tur jeg nogensinde har løbet - nu har jeg løbet 3 af slagsen.

Det jeg vil frem til er, sæt dig små mål ad gangen - lav faste dage for din motion og find noget der er sjovt. Ændre dine spisevaner men tillad dig selv en gang i mellem at "falde i"

Smid vægten ud og glem alt om spejle. Det handler i første omgang om at DU skal synes det er sjovt og motionere/spise sundt, ikke hvad alle andre synes - men du skal selv ville ændre tingene. det kan INGEN andre gøre for dig.

Jeg har prøvet så mange ting efterhånden og det vigtigste er, at man finder det der er sjovt, så kommer resten af sig selv.

Her er nogle forslag - løb, , spinning, rulleskøjter, kajak, svømning og Fitness World.

Fitnessworld er rimelig i pris - de har rigtig mange gode hold som eks. Sumba, boksetræning, step, spinning o.s.v. - jeg har prøvet dem alle og det bedste er, at man kan melde sig til alt det man orker uden det koster ekstra.

Må jeg her til sidst give dig et kærligt råd og det ER ment kærligt (bruger det selv som min egen motivation når det regner/blæser) eller bare ikke rigtig gider - "luk munden og let rumpen" Wink

Vh

Cleo

zeena

zeena

1 indlæg
  • Skrevet

Måske en tur i svømmehallen af og til kunne være noget for dig? Da jeg for godt et år siden startede på motionen var det svømning, og det er det stadig. Og tro mig, jeg var heller ikke særlig stolt af min krop og slet ikke i en badedragt, men som en kollega engang sagde til mig, så er der jo ingen der ser det, så snart man er under vandet. På et tidspunkt begyndte jeg osse at cykle, når jeg skulle nogle steder og kombineret med en sund kost og svømning flere gange om ugen,har det efterhånden givet mig et rimeligt stort vægttab. Men som du selv skriver, så skal du finde din egen motion, som du vil blive glad for...:-)