1. Forum
  2. Kost
  3. Sund Vægt
  4. Mangler lidt støtte

Mangler lidt støtte

deleted

[slettet bruger]

2524 indlæg
  • Skrevet

Hej alle iform læsere

Jeg er netop startet til coach 1 gang om ugen i forbindelse med at jeg mangler lidt vejledning til at kunne styre mit "forbrug" af motion og sund kost. Jeg går meget op i at dyrke motion og spise sundt - har også haft en spiseforstyrrelse og jeg er sikker på at mine tanker om kost og motion det stammer fra den. Jeg har taget en del kg på efter jeg var syg og lever nu sundt og er glad. 

Det jeg så vil spørge jer om er: Jeg træner normalt 4 gange løb  (7.8 km) og styrketræner enten i min egen stue eller i fitnesscentret 3 gange i 3 * 45 min om ugen. Jeg har i lang tid haft problemer med at sove fordi jeg stresser over at jeg skal tidligt op at løbe og nå det hele inden jeg skal i skole eller på arbejde. Jeg har fundet ud af at det simpelthen har taget overhånd og at jeg bliver skør og meget træls at være sammen med, hvis jeg ikke får løbet og styrketrænet. Jeg har på fornemmelsen at jeg overbelaster min psyke - jeg kan simpelthen ikke følge med med alt det jeg gerne vil nå hver dag med så lidt søvn pga. stress.

Nu arbejder jeg så på at skære min træning ned. Er der nogen som har et godt foreslag til hvordan jeg kan gøre det, så jeg stadig har det godt psykisk? Fordi jeg bliver virkelig tvær uden min træning. 

Håber meget på noget hjælp....

Dandelion

Dandelion

30 indlæg
  • Skrevet

Jeg har stået i præcist den samme situation som dig for ikke mere end et år siden. Jeg har selv døjet med en spiseforstyrrelse, som strakte sig over 8 år. Sygdommen ændrede efterhånden karakter: hvor det i starten handlede om ikke at spise noget overhovedet, blev det til, at jeg lod mig selv spise meget kontrolleret, hvis jeg vel at mærke havde været ude at løbe hver dag (10-16 km). Jeg blev efterhånden overbevist om, at jeg var blevet afhængig af motion og følte ikke, at jeg kunne holde mig selv ud eller være glad, hvis jeg ikke havde været ude at løbe.

For et par måneder siden fik jeg så efter eget ønske (i en anden forbindelse, men det er ikke relevant her) fra min læge en henvisning til en psykolog og en recept på SSRIer (antidepressiver). Psykologen fortalte mig, at det virkede, som om jeg aldrig lod mig selv slappe helt af og stressede mig selv. Efter et par samtaler med ham fandt jeg ud af, at jeg aldrig gjorde noget, som jeg egentlig nød - selv ting som at slappe af i sofaen eller spise et stykke chokolade gav mig dårlig samvittighed, fordi jeg skældte mig selv ud.

Nå, nu begyndte jeg at ramble, men min pointe er, at han efter at have sagt disse ting fik mine øjne op for at nyde livet noget mere. Det drejer sig bare om at gøre noget, som du ved, du kan lide at gøre, og så kun gøre det for dig selv. Hvis du endelig vil ud at løbe, så lad det ikke være et middel til et mål (at tabe dig, at have lov til at spise bagefter el.l.), men et mål i sig selv: at løbe for at nyde det, så ligemeget hvor langt eller hurtigt.

SSRIerne har også hjulpet mig meget - de har gjort det lettere for mig at tage nederlag og klare modgang med større overblik. Det lyder på mig, som om du måske har en mild depression, for jeg kan genkende meget af det, du skriver om, fra mig selv.

Jeg ville råde dig til at gå til lægen og bede om at få en henvisning til en psykolog - og husk at være god ved dig selv. Det er nemmere sagt end gjort, tro mig, jeg ved alt om det, men start i det små. Gør noget, du ved du elsker - og gør det kun for dig selv.

Pøjpøj med det hele.

deleted

[slettet bruger]

2524 indlæg
  • Skrevet

Hej Maja

Mange tak for dit grundige svar på mit indlæg.

Er du helt ude af din spiseforstyrrelse og hvordan har du det i dag? Hvor meget motion dyrker du og har du det godt med det?

Jeg har det præcis, som du beskriver. Jeg kan ikke forkæle mig selv med noget, som jeg virkelig nyder, hvis jeg ikke har dyrket motion. Jeg er bange for at blive tyk og slasket, hvilket jeg ved aldrig sker for mig, men frygten er der. Det er meget meget belastende fordi jeg ofte prøver at flygte fra alt socialt mv. for at kunne få lov til at dyrke min motion, så jeg netop kan blive afslappet og rar at være sammen med.

Jeg har været ved læge med det, men jeg har ikke kunnet finde en læge, som tager imod en henvisning fra egen læge, så det er derfor jeg har kontaktet en coach. Jeg er meget spændt på hvordan hun kan vejlede mig til selv at kunne løse problemet.

Hvad er SSRIerne? 

Igen tak for dit svar.

Dandelion

Dandelion

30 indlæg
  • Skrevet

Hej Lady,

SSRIerne er en form for antidepressiver. Hvordan de virker på hjernen rent kemisk er jeg ikke helt inde i, men de har hjulpet mig meget. Jeg tager kun 10 mg om dagen, det er en halv pille, og det er nok til at gøre en forskel.

Jeg er så langt ude af min spiseforstyrrelse, som jeg kan komme. Jeg tror, at når man først har haft en sådan sygdom, så er det svært at slippe helt for den tankegang, der følger med. Jeg tænker stadig meget over, hvad jeg spiser, men jeg er ikke fanatisk, og jeg tillader mig selv et stykke chokolade om dagen; man skal jo være god ved sig selv.

Jeg er netop begyndt på et nyt arbejde og har meget travlt med det, så jeg får kun dyrket motion et par gange om ugen, men jeg har det egentlig okay med det. Jeg skal dog ikke udelukke at jeg melder mig ind i et fitnesscenter senere på året, når jeg har fået lidt mere overblik, for jeg vil stadig gerne være i form og have en flot krop. Det er dog ikke længere første prioritet for mig at være tynd.

Jeg tror, en psykolog ville kunne hjælpe dig videre. Du er kommet ud af spiseforstyrrelsen, men hænger måske stadig i farezonen for at kunne falde tilbage, og du er helt sikkert styret af dit fanatiske træningsbehov. Jeg synes, du skal prøve at gå til din læge, fortælle ham præcist hvad du har skrevet her og så bede om en henvisning til en psykolog, hvis han ikke selv giver dig det. Hvis han ikke kan se, at det ikke er som det bør være med dig, så er han en idiot efter min mening. Pointen med en henvisning er jo netop, at du får tilskud til behandlingen.

Sådan en coach er vel også dyr?

cille-e058ec78a5

cille-e058ec78a5

324 indlæg
  • Skrevet

Alle Majas ideer lyder rigtig gode synes jeg.

Jeg vil bare tilføje at du måske også kunne have glæde af noget yoga, tai chi eller simpelt hen bare meditation? Det virker fantastisk afslappende at kunne trække sig ind i sin krop, og mærke hvordan man egentlig har det. Også bagefter man har mediteret eller dyrket yoga eller hvad man nu har valgt at gøre. Yoga og meditation har givet mig fred i sindet, og jeg har meget nemmere ved at finde ud af hvad jeg egentlig vil og ikke vil. (det skal nok lige tilføjes at det er ikke power-yoga eller nogle af de andre mere krævende former for yoga jeg dyrker, det er 'smilende yoga' - www.smilendeyoga.dk ) Prøv det og se om det måske er noget for dig :)

Mvh Cille

deleted

[slettet bruger]

2524 indlæg
  • Skrevet

Tak for jeres svar. Det er en stor hjælp for mig og jeg vil prøve at undersøge de muligheder, som i foreslår.

Jeg er ved at undersøge meditation/yoga og vil meget gerne starte med at dyrke det, som et alternativ til en af mine motions dage. Jeg har også tænkt på om man ikke kan benytte sig af naturen - gå nogle gåture og nyde regnen, blæsten, årstiden og bare være alene med sig selv uden bekymringer og andre forstyrrelser. Det virker godt for mig.

Jeg går gratis til coach fordi coachen er under uddannelse og manglede en " forsøgs kanin ", men netop i går besluttet vi os for at jeg skulle stoppe. Mit problem er ikke henrettet til en coach, så jeg vil prøve at kontakte en terapeut. Jeg er meget spændt på hvad personen vil kunne bidrage med.

Jeg må indrømme at jeg ikke er meget for at begynde at tage medicin, fordi jeg er en meget glad og positiv pige - med sociale netværk, kæreste, skøn familie og ja alt er egentlig godt i mit liv, men den spiseforstyrrelse sidder stadig og nager i min bevidsthed og jeg vil gerne gøre mig for at slippe så meget af med de tanker om mad og motion, som jeg kan. Selvom jeg tror det er umuligt at slippe dem helt, men det hele handler nu om at anerkende at man har et problem også arbejde åbent med det. 

Maja: har du selv stået i samme situation og hvordan kom du ud af den? Hvordan har du det i dag?

Cille: hvor er det bare flot at du er kommet så langt, at du kan have det fint med at træne et par gange om ugen. Det viser virkelig hvor langt du er kommet. Og din krop er sikkert stadig flot og veltrænet uden at du har taget på. Du er et  godt forbillede.

deleted

[slettet bruger]

2524 indlæg
  • Skrevet

Undskyld Maja og Cille - jeg byttede om på jeres navne i mit indlæg :)

Dandelion

Dandelion

30 indlæg
  • Skrevet

Tak for det. :)

Ja, bare fordi man er en glad og social pige kan man godt have det svært med sig selv. Jeg tror, du har fundet så meget af din identitet i motion og træning, at du en bange for at give slip på det, fordi du dermed mister dig selv. Det gælder derfor for dig om at finde noget, der kan give dig ligeså meget selvfølelse og glæde, som motionen har givet dig. Gåture er bestemt ikke dårligt - man får også samlet en masse tanker, mens man er undervejs. Du ved bedst selv, hvad der gør dig glad, så det er det, du skal til at arbejde med nu.

Jeg kan sagtens forstå, at du er imod medicin. Det var jeg også selv første gang, men jeg havde gjort så mange dumme ting, at jeg indså, at det var nødvendigt. Jeg mener også, at man besidder evnen til at helbrede sig selv. Kuren er bare forskellig fra person til person.

deleted

[slettet bruger]

2524 indlæg
  • Skrevet

Det du skriver er fuldstændigt rigtigt!!!! Det er de ord, som ikke selv har kunnet få formuleret inde i mit hoved, men det er jo lige sådan jeg har det. Jeg er bange for at miste den jeg er, fordi jeg har formet min idenditet igennem motion og kost de sidste 5 år. Det er også den pige, som alle i min omgangs kreds kender og jeg må indrømme, at jeg synes det er svært, hvis de skal til at kende mig på en anden måde. Men det er en kamp og den tager jeg op - lige som du har gjort det. 

Det kan godt være, at du har ret i at et besøg til hos lægen angående medicin vil være godt, selvom jeg egentlig er lykkelig og glad mangler jeg jo hjælp.

 

cille-e058ec78a5

cille-e058ec78a5

324 indlæg
  • Skrevet

@Aktiv pige

(det var vel sådan det skulle stå ikke?)

Jeg har aldrig på samme måde været afhængig af motion, men jeg har haft en spiseforstyrrelse, som jeg er kommet ud af igen. Det var en masse ting der hjalp mig, men mest af alt har det været at jeg har fundet ud af hvordan jeg har det med mig selv, og hvorfor. Jeg lavede et langt svar til dette indlæg: http://iform.dk/forums/kost/sund-vaegt/livsglaede - hvor jeg prøvede at forklare hvordan jeg har fået det bedre med mig selv. Det er nok ikke helt det samme der virker for dig, for jeg har ikke haft samme forhold til motion som du har, men den måde jeg har arbejdet med mit livssyn og min optimisme tror jeg også vil virke for dig.

Idag har jeg det fantastisk det meste af tiden. Jeg troede virkelig ikke på at jeg nogen sinde kunne blive så glad igen (jeg troede seriøst at den følelse var forbeholdt børn).

Mvh Cille