1. Forum
  2. Kost
  3. Sund Vægt
  4. kig:D

kig:D

insecure

insecure

66 indlæg
  • Skrevet

hej

jeg er i gang med at lave en madplan, for hvad vi skal have til aftensmad i næste uge. jeg er har meget svært ved at få det hele til at passe, fx. man skal ikke have for meget rødt kød, man skal have massere fisk, og man skal have massere af grønsager, og heller ikke for meget pasta,ris og kartofler, og man skal heller ikke spise for meget æg.

det er ret frustrerende.

er der ikke nogen der tilfældigvis lige har nogle råd?

.anna.

.anna.

64 indlæg
  • Skrevet

Du kan jo for eksempel indføre den gamle tradition med en suppedag og en grøddag (med de mange kornsorter der nu findes), hvilket vil give god variation.

Kom rigeligt med grøntsager i kødsovs og frikadellefars.

Lav eventuelt pizzasnegle og server med en god salat.

Prøv også at udforske det vegetariske køkken. Lav eventuelt en ugentlig vegetardag. Jeg kan godt komme med egne opskrifter hvis du er interesseret.

For eksempel:

Sandwich af grovbrød eller grovpita med humus og grøntsager (evt. med laks). 
Linsesuppe.
Burgere med vegetarisk bøf. 
Linsesalat (også god til madpakken dagen efter).
Grøntsagslasagne.

Mariner jordbær med balsamico, lad stå og bland efterfølgende med rucola og honning-/galiamelon. Den skulle passe godt til kyllingebryst (jeg spiser ikke selv kød).

 

insecure

insecure

66 indlæg
  • Skrevet

hej Anna det ville være super fedt med nogle vegetariske opskrifter :D

ps.

har du altid været vegetar?

jeg syntes det er enormt spændende.

leeloo

leeloo

18 indlæg
  • Skrevet

@mette

Det med æggene er en gammel skrøne, æg er sunde og proteinrige, og medmindre man har forhøjet kolesterol i forvejen kan man spise rigtig mange æg uden at det skader. Ellers kan jeg anbefale dig at lave omeletter med mange æggehvider og få blommer (kan ikke selv lide smagen af æggeblommerne nemlig), køb fx en almindelig bakke æg og pasteuriserede æggehvider til at supplere.

Ligger der et grøntsagsmarked i nærheden af hvor du bor? Så kunne du tage og udforske det indimellem. I Århus, hvor jeg bor, har vi Bazar Vest som har alverdens grøntsager - jeg kom selv i gang med at eksperimentere med grøntsager fordi jeg løb tør for ideer til mad, der er jo trods alt kun få forskellige kulhydrater at vælge imellem, 10-15 proteinrige ting, og så hundredevis af grøntsager, frugter og urter.

I forhold til kød, findes der dog masser af vildt som er sundere for kroppen end okse, svin og lam, men som minder om i smagen, det er lidt dyrere end andet kød, men pengene værd, synes jeg. Kylling og kalkun er altid godt, magert og proteinrigt og kan bruges til mange ting, og blandt fjerkræ findes jo også dem vi ikke spiser så tit, and, gås, struds osv. Der er himmelvid forskel på hvide fisk, fede fisk og skalddyr, og husk at du i stedet for kød jo kan bruge bønner og kikærter.

Jeg har altid syntes det er svært det med at variere maden, men at lægge en plan for hvad man skal have af kød i løbet af ugen er hurtigt gjort. Derefter er næste skridt for mig at vælge en smagsretning, salt, sødt, surt, stærkt? eller dansk, mexicansk, græsk, middelhavs, indisk, thai, kinesisk, italiensk? og så prøve at være kreativ i sammensætning af grøntsager, frugter og krydderier for at opnå den valgte smag. Til sidst tilføjer jeg kulhydrater (hvis jeg fx har lavet en gryderet er ris tit oplagt, hvis jeg har lavet en salat med kylling eller fisk i, en skive ristet brød osv) og så bliver sammensætningen af sig selv ret fornuftig, forstår du hvad jeg mener?

For mig var det tidligere sådan noget med at fredag skulle man da have en bøf, og hvad hører til sådan én? Jo, en bagt kartoffel, whiskeysauce - nå ja, og så må jeg hellere finde på noget salat. Eller ligefrem en rösti som hovedret, og så måtte jeg hellere finde på noget proteinrigt også - og nå ja, noget grønt. Min pointe er bare at rækkefølgen bestemmer 'fordelingen', jeg kommer langt lettere til at lave usund mad hvis jeg gør kulhydraterne 'vigtigere' end grøntsagerne. Men tager jeg grøntsagerne først, får jeg lavet mere spændende og varieret og frem for alt sundere mad. Tja bare en personlig erfaring :)

Håber du kan bruge det til noget