1. Forum
  2. Kost
  3. Sund Vægt
  4. Ingen mælk eller gluten - hvordan undgår jeg at...

Ingen mælk eller gluten - hvordan undgår jeg at tabe mig?

virkelyst

virkelyst

5 indlæg
  • Skrevet

Jeg ved godt at nogen vil betragte dette som et flabet spørgsmål, men for mig betyder det meget.

Jeg er i forvejen helt normaltvægtig - grænsende til det tynde. Jeg har lige fået konstateret, at jeg ikke kan tåle mælkeprodukter og også skal holde mig fra gluten i en periode til mit system at fået fred til at komme sig igen. Men mit problem er, at så snart jeg begynder at træne, når jeg holder mig fra mælk og gluten, så smelter fedtet nærmest af mine ribben og hofter og jeg ligner et skelet.

Det eneste fedt jeg har at tære på, sidder lige midt på maven. Det forsvinder til gengæld ikke af den gluten/mælkefri kost.

Hvad kan jeg spise, for at holde vægten selvom jeg træner (primært løb)?

tonie kristoffersen

tonie kristoffersen

41 indlæg
  • Skrevet

Alle de sunde fedtstoffer: Mandler, nødder, avocado, oliven, linser, bønner, kikærter, vegetabilske olier. Indtag f.eks "livets olie", eller Hørfrøolie som kosttilskud ( købes i Helsekostbutikken). Min datter er veganer, hun indtager dog gluten, men ellers får hun masser af ovenstående, så hun er slank men kan godt holde vægten. Du kan lave smootihies med sojamælk og frugt ( Naturli med vanilie, smager rigtig dejligt). Min datter spiser dog også meget sødt, så måske skulle du prøve at få lidt ekstra kalorier på den måde, hvis du bryder dig om det. Hun tilsætter sukker til mange af sine retter, for at fremhæve smagen, men måske er det også fordi hendes krop har brug for det som kompensation for andre ting hun undværer. Du må også kunne få lidt vejledning i Helsekostbutikkerne, men pas på de vil rigtig gerne tjene penge på sådan nogen som dig, det er jo det de lever afSmile

virkelyst

virkelyst

5 indlæg
  • Skrevet

Tak, tonie. Det lyder som en kost, som min krop ville være rigtigt glad for. Jeg spiser faktisk heller ikke ret meget kød. Det er min egen erfaring, at mit forpinte tarmsystem heller ikke ret godt kan lide kød lige nu. Det er nok fedtstofferne jeg har glemt. Især nødderne er jo nemme at have med.

Din datter, dyrker hun også motion? Der må da skulle ret meget ekstra "krudt" til, når hun slet ikke spiser kød? Hvor meget olie/fedtstof skal man have om dagen, hvis man samtidig træner? Ikke hård træning, bare moderat løb 6-8 km 2 gange om ugen.

tonie kristoffersen

tonie kristoffersen

41 indlæg
  • Skrevet

Min datter dyrker desværre ingen motion, men hun er 19 år, så jeg har ikke så meget at skulle have sagt derSmile. Jeg tror du skal prøve dig lidt frem med hvor meget fedtstof du har brug for og hvor meget du "har lyst til". Jeg er selv på madlog.dk, her kan du få et godt indblik i hvad der er i forskellige madtyper af fedt, protein, og kulhydrat. Du kan tælle dine kalorier, som jo ikke kun er vigtigt i forbindelse med vægttab, men også hvis du skal holde vægten. her står der også hvor meget fedt du skal have, og du får regnet dit behov ud i forhold til din motion, så det må da være noget for dig.

  • Skrevet

Hej Charlotte

Først vil jeg sige at det på ingen måde er et flabet spr., dette er ikke et forum forbeholdt én bestemt slags spørgsmål eller mennesker, men ét med plads til alle slags spr. ang. motion og sundhed. Jeg er sikker på mange andre også kan have glæde af at læse dit indlæg for du er absolut ikke den eneste med det problem.

Tonie har givet dig et fint svar, jeg vil dog også anbefale dig at spise godt med kød og fisk. Ekstra sukker joh, hold dog også øje med tilsætningsstofferne hvis det er i kage og slikbaner du tænker. Ellers har jeg ikke det store at tilføje. Du kan også bruge de sunde olier til en god olie/eddike dressing på dine salater.

/IdaSmile

virkelyst

virkelyst

5 indlæg
  • Skrevet

Hej Ida

Tak for dit svar. Jeg føler bare nogen gange, at jeg bliver mødt med et "det var da et luksus-problem", når jeg spørger, fordi langt de fleste kæmper med overvægt, men jeg har tabt omkring 7 kg af min ellers normaltvægtige kropsvægt på lige så mange måneder, fordi der har været så meget jeg ikke kunne spise. Nu har jeg fået besked på af lægen, at jeg absolut ikke må tabe mig mere, men hans svar på hvordan jeg skulle undgå det, gik mest ud på at spise bananer og nødder. Det er selvfølgelig også fint, men jeg er ikke sikker på at det er helt nok for mig. Især hvis jeg samtidig dyrker motion.

Mht. olie, så har jeg hørt at der er meget stor forskel på hvilken olier der er sunde. Ved du noget om, hvilke man primært skal sigte efter? Jeg bruger i forvejen kun olivenolie og kokosolie når jeg steger min mad, da margarine også tit indeholder mælk. Men udover et skvæt på salaten, så har jeg lidt svært ved at finde andre måder at få det ind i kosten.

Jeg prøver at få en del kød. Jeg kan bare kun spise de magre typer, da det ellers også giver problemer, men jeg kan mærke at jeg trænger til det, hvis jeg ikke får nok kød. Jeg er nok bare slem til at opprioritere grøntsagerne, da jeg har måtte spise ret magert også, for ikke at få problemer med maven. Men det er nok igen bare et spørgsmål om at finde frem til hvilke fedttyper, der er de sunde. Har ingen problemer med nødder, avokado osv.

  • Skrevet

Hej Charlotte

Ja, det kan være et problem at få næring og fibre nok med den glutenfri-kost. Har du overvejet at gå til en diætist? Lidt mærkeligt at lægen ikke henviser/anbefaler dig én, når han tilsyneladende ikke selv kan hjælpe dig med kosten.

Du må sørge for at få godt med brune ris, majs og kartofler! Kødet ville klart være godt for dig at få med. Hvis du ikke får det hver dag bør du nok tage tilskud af jern (og også kalk og en multivitaminpille) da det ellers kan være svært at få nok.

Grøntsagerne er helt sikkert også gode så du får vitaminer, mineraler og fibre, sidstnævnte er er jo ofte svært at få med den glutenfrikost.

Hvis du laver hjemmebagt brød kan du også tilsætte det tørret frugtstykker, nødder, kartoffel, gulerod mm.

Spiser du energirigt og mange regelmæssige måltider hver dag er jeg sikker på at du det vil lykkes dig at få nogle kilo på igen. Du kunne evt vælge en træningsdag fra, eller erstatte den med en gå eller cykeltur.

/IdaSmile

virkelyst

virkelyst

5 indlæg
  • Skrevet

Tak for dine gode råd. Det lyder ganske fornuftigt, og til at have med at gøre.

Det skal lige siges, til lægens forsvar, at han sender mig videre til gastro-et-eller-andet, hvis ikke jeg har fået det bedre om en måned. Jeg skal spise en masse HUSK indtil da, men han sender mig videre inden, hvis det stadig ikke fungerer for mig. Så tror jeg også, at jeg bliver tilknyttet en diætist. Når først maven kommer i orden igen, så burde jeg kunne begynde at spise lidt gluten/mere fedt igen, bare ikke mælk.