1. Forum
  2. Kost
  3. Sund Vægt
  4. Ekstremt tyndfed eller ej?

Ekstremt tyndfed eller ej?

dina1992

dina1992

2 indlæg
  • Skrevet

Hey folkens :)

Jeg er en ung kvinde på 21 år der er 162 cm høj og vejer 52 kg. Jeg var til en lille festival her forleden dag hvor man kunne få målt sin fedtprocent via en håndholdt bioimpedans. Ifølge den har jeg en fedtprocent på 38,6, hvilket ifølge hende er overvægtigt og nærmest også hen ad ekstremt overvægtigt. Jeg var en smule chokeret for at sige det mildt, da det kom fuldstændig bag på mig at jeg skulle gå rundt med så meget fedt på kroppen uden at kunne se det. Jeg har hverken en stor udspilet mave, eller store lår/røv, og jeg er dybt undrende over hvordan jeg kan slæbe rundt på så meget indre fedt uden at kunne se særlig meget af det direkte på kroppen :/

Jeg er studerende men på trods af det mener jeg ikke at jeg spiser meget usundere end så mange andre. Jeg får jævnligt grøntsager, frugter og magert kød som kylling, men kan skam også sagtens spise bøffer med sovs engang imellem. Jeg drikker ikke rigtig sodavand eller alkohol til hverdag, men får det stort set kun når jeg har gæster eller er ude med familien. 

Min synd er dog at jeg ikke er særlig aktiv af natur. Jeg lider af svær astma, så har endnu ikke fundet en idrætsform der har tiltalt mig og mine 'åndræts behov' :) Er der nogle der har nogle forslag til hvilke billige former for motion jeg ville kunne dyrke?

Desuden, er der mulighed for at Bioimpedans'en ikke har målt korrekt? Jeg har før læst at sådanna apparatter langt fra altid er akkuratte, og det skal siges at jeg inden målingen havde drukket vin/sodavand samt spist en stor bøf med sovs og kartofler. Er der nogle der har forstand på det, eller skal jeg bare opgive det og indse at jeg indeni, på trods af helt normalt BMI og ingen ekstremt synlige bugler, har et seriøst fedtprocent problem? :)

Tusin tak for hjælpen på forhånd!

mvh

Dina

fru andersen

fru andersen

76 indlæg
  • Skrevet

Din læge kan give dig svar på din fedtprocent. Så få du det afklaret der i stedet for at gå og tænke mere over det. Og er din fedtprocent så høj, så kan du jo gøre noget ved det :-D er sikker på det nok skal gå

magraha

magraha

19 indlæg
  • Skrevet

De metoder der måler fedtprocent via elektriske signaler (altså hvor lang tid de svage elektriske signaler er om at gå fra den ene hånd til den anden, eller fra en fod til en anden hvor man står på en vægt), er stort set ubrugelige - du vil formentlig ramme tættere på ved at gætte :)

Man skal hverken have spist, drukket eller været fysisk aktiv i mange timer før testen, det er der mange der ikke lige er klar over. Derudover er der en masse andre faktorer der spiller ind, og som kan påvirke resultatet meget, så det er stort set umuligt at få et bare tilnærmet nøjagtigt resultat på den måde.

Du er helt sikkert ikke ekstremt tyndfed. Dit BMI er helt fornuftigt, og så længe du har et godt helbred og spiser fornuftigt, er der ikke rigtigt nogen grund til at bekymre sig om fedtprocent. Men selvfølgelig er det en god idé at bygge noget muskelmasse op :)

Jeg har hørt at svømning skulle være godt for astmatikere, da det foregår i varme og fugtige omgivelser. Ellers kunne pilates o.l. være et godt bud. Og almindelig styrketræning i fitnesscenter er jo oplagt, da du kun anstrænger dig i korte intervaller, og selv kan tilpasse det. 

Men jeg synes du skal tale med din læge omkring træning, evt. kontakte en ekspert. Måske skal du have en anden slags medicin hvis du vil dyrke sport? Han vil også kunne vurdere om en måling af fedtprocent ville gavne dig, men formentlig vil han ikke mene at det er nødvendigt :)

dina1992

dina1992

2 indlæg
  • Skrevet

Tusind tak for svarene.

Planlægger at gå til lægen for at få det helt rigtige resultat, bare så jeg ikke går og grubler over det, og så hvis der er noget om sagen, at jeg kan gøre noget ved det :)

Overvejer svømning eller badminton når pengene er til det - Forhåbentlig kommer min astma ikke i vejen for det, og ellers må jeg jo også få snakket med min læge om at blive medicineret anderledes, så jeg forhåbentlig nemmere kan dyrke motion! :)