1. Forum
  2. Kost
  3. Sund Vægt
  4. alder og vægt?

alder og vægt?

  • Skrevet

Hejsa...

Jeg vil lige sige at der er utrolige mange fornuftige svar herinde.

Men en ting som du desværre bliver nødt til at leve med, er at du er som din familie ser ud! Hvis du kigger på dine forældre, så kan du se hvordan ca. du selv er opbygget. Det er ikke altid en trøst, desværre.

Jeg synes bestemt at du skal snakke med en diætist eller en læge, de har tavsheds pligt og kan næsten altid hjælpe dig igang med nogle kontakter.

Jeg håber du kan komme i gang med at forandre dit fokus og rigtig god fødselsdag.

 

rosenevaberg

rosenevaberg

3 indlæg
  • Skrevet

Hej igen,

glad for du læste mit svar!

Netop det der med kalorietælling, er rigtig farligt. Som du selv siger, så kredser tankerne konstant omkring mad; specielt hvordan det påvirker ens krop.

Du skal huske på, at mad (og kalorier) ikke er din fjende, men det der gør at din krop kan fungere. Hvis du ingen kalorier får, så tilfører du ikke din krop energi. Hverken kredsløbet, musklerne og slet ikke hjernen. Og det er slet ikke godt! Det leder lidt over i dit spørgsmål om underernæring; når kroppen ikke får nok energi, så prøver den selvfølgelig at spare på og fordele den energi der nu er. Det betyder, at kroppen automatisk kører på lavt blus, og det medfører forskellige ting - blandt andet træthed(fordi kroppen tror den skal hvile, siden der ikke tilføres nok energi og dermed sparer på den), mangel på koncentration og dermed også evnen til at føle overskud. Og når man ikke har overskud, så er det i hvert fald rigtig svært at prøve at ændre sine vaner!

Af andre tegn er kolde hænder og fødder(fordi kroppen er i spare-"mode" sænkes pulsen) og øget hårvækst rundt omkring på kroppen, fordi den prøver at holde på varmen. Og rysteture. 

Du skal ikke være bange for at spise æbler, heller ikke andre frugter og grøntsager. Det er rigtigt at der er meget frugtsukker i, og man skal heller ikke spise 1½ kg vindruer om dagen. Men to-tre æbler om dagen er helt fint.

Det der med balancen kender jeg selvfølgelig rigtig godt, og det er også noget jeg selv kæmper meget med stadigvæk. Jeg tror godt jeg tør sige, at man går for meget op i det, når man tæller kalorier i æbler, og ikke har spist slik siden nytår. Uanset hvad, så er det altså tegn på, at du er ved at udvikle en eller anden form for forstyrrelse - eller i bedste fald yderst anstrengt forhold til mad.

Og så er der det der med spejlet. Øv, det kender jeg også rigtig godt, og det er altså et advarelsestegn. Måske skulle du prøve(hvis du har mulighed for det) at stille dig splitterravende foran et stort spejl, sådan så du kan se dig selv fra top til tå og gerne lidt på afstand. Det giver dig nemlig en fornemmelse af, hvor meget/lidt du fylder i landskabet ift andre ting.  Det er supersvært, men så snart du er kommet dig over ubehaget, så prøv at kig ordentligt efter. Det var i hvert fald en øjenåbner for mig.

Bedste hilsner Eva

deleted

[slettet bruger]

2524 indlæg
  • Skrevet

Hej!

Jeg kan ikke lade være med at besvare dit indlæg. Jeg har selv lidt af en spiseforstyrrelse siden jeg var 19 år. Jeg har altid haft et stort fokus på mad og motion, men før jeg blev 19 år var mit forhold til mad og motion alligevel MEGET mere afslappet. Jeg gik amok i slankekure i perioder, men jeg anede ikke hvad en kcal var. Da jeg blev 19 år begyndte jeg lige så stille at gå MEGET op i kost og motion og det tog overhånd. Jeg er 176 og var helt nede på 47 kg til sidst :(. Der fik jeg endelig om længe hjælp og jeg er nu kommet ud af det værste af spiseforstyrrelse. Jeg fik hjælp i 2 år og jeg er rigtig glad for min erkendelse af at jeg var syg, fordi det kunne jeg ikke se før der var gået ca 3 år.

I dag tænker jeg stadig konstant på mad (kcal, fedt mv) og motion. Mit humør afhænger af hvad jeg har spist og hvor meget jeg har motioneret. Jeg har sat et MAX dage med motion - og jeg må MAX træne 3-4 gange om ugen - ellers kan jeg ikke styre det og træner mere - hvilket jeg ikke vil. Jeg kan ikke styre det. 

Jeg ved ikke om du har lyst til at maile med mig - og nogle af jer andre også?? Fordi jeg tror vi vil kunne hjælpe hinanden. Jeg vil gøre ALT for at slippe mit store fokus på mad og motion. Jeg vil simpelthen give guld og grønne skove for at slippe af med de tanker. Jeg spiser sund og varieret nu og jeg prøver så vidt muligt, at tvinge slik og kage i mig selv - hvis jeg til forsamlinger får det serveret. Fordi det kan simpelthen ikke passe, at jeg ikke kan spise et stykke kage en gang i mellem uden dårlig samvittighed i op til flere dage.

Jeg har virkelig også brug for hjælp til at komme af med de tanker, som jeg egentlig troede var borte til jeg læste dit indlæg og alle de besvarelser, som du har fået.

For at være ærlig, så troede jeg at jeg var den eneste, som gik med det store fokus på mad og motion, så jeg har ubevidst lukket dem inde i mig selv og ikke delt dem med nogen. Jeg er 176 og vejer lige nu imellem 53-55 kg. Og jeg synes ikke det er nok kg for en pige i min højde. Jeg er meget muskel løs og kan nemt tabe mig eller tage på, men jeg har det alligevel svært ved at tage på.

Mange hilsner fra Lady

  • Skrevet

Hej Eva

Jeg er en pige på 16 år. Jeg er 1.65 høj og vejer 50-51 kg. Jeg løbetræner ca. 5 gange om ugen, og tænker ofte på mad, og hvor meget jeg burde indtage, men jeg har bare ikke rigtig lyst til mad.

Du skriver at rysteture, øget hårvækst og kolde hænder og fødder er tegn på underernæring. Jeg sørger for at spise som jeg skal, men har alligevel alle de 'syndromer'.

Jeg prøver på at spise sundt. Har du evt. nogle tips til, hvad man skal lægge vægt på? f.eks. om nogle vitaminpiller der er vigtige? Du virker nemlig som en, der har styr på hvordan kroppen virker :)

Bedste hilsner herfra :)

nysgerrig

nysgerrig

68 indlæg
  • Skrevet

Hej Helen;

du har nok ret. Og når jeg kigger på min mors krop, kan jeg godt se hvor jeg har det fra. desværre. Men jeg arbejder på at acceptere det lidt mere og fjerne fokus.

 

Hej Eva;

 Det lyder som om at du har rigtigt meget erfaring omkring det. Jeg er rigtigt glad for at du deler ud om det. Det er rart at høre fra andre mennesker. Desværre kan jeg se at jeg har alle de symtomer, men alligevel bliver det svært at ændre det. For så er jeg jo bange for at tage på.                                                                                - Kunne godt tænke mig at snakke med en diætist, men jeg har ikke penge til det, og så vil jeg helst ikke gøre 'et for stort nummer ud af det'. Jeg ville bare gerne vide hvad der var normalt, og finde en balance. Mange gange hvis jeg føler mig mæt, føler jeg at jeg har spist for meget. Det irreterer mig. Det med hensyn til kage, chips, slik osv. Så vil jeg prøve at begynde en smule til sommerferien. Er bare bange for jeg så får så dårlig samvittighed over det. I will work on it! p.s er glad for dine lange svar - De hjælper!

 

Hej lady;

Vil rigtigt gerne maile med dig, da det lyder som om at vi kunne hjælpe hinanden på vej. Jeg vil også gerne slippe af min store fokus på mad, så det lyder rigtigt rart med en 'kontaktperson' eller ny veninde. Mit humør afhænger også utroligt meget af hvad jeg har spist. Hvis jeg har spist noget godt kan jeg blive i helt dårlig humør, fordi at jeg tror at man tager på af det.

rosenevaberg

rosenevaberg

3 indlæg
  • Skrevet

Hej Lærke,

altså, jeg er ikke ekspert, men tak for komplimentet:-)

Løbetræning er selvfølgelig godt, men når man har din vægt og højde, så tror jeg altså 5 gange om ugen er for meget. Du skal ikke tabe dig! En tommelfingerregel er at løbe hver anden dag, når man er i form, og det er du vel, siden du løber så meget. Det er også rigtig, rigtig vigtigt, at du husker at spise rigeligt, for du forbrænder selvfølgelig meget, når du løber. I øvrigt, så vender kroppen sig jo også til, at der forbrændes meget, og derfor er dit stofskifte sikkert også højt.

Noget andet kroppen også kan vende sig til, er at kunne overleve på meget få kalorier/lidt energi. Det er ikke så godt, for det betyder kroppen hele tiden er under konstant stress for at få det energi der er, til at slå til.

Hvis du spiser sundt, så går jeg ud fra at du nogenlunde overholder kostrådene? De jeg vedkender mig til er: at spise groft og grønt, mættende, sunde fedtstoffer(fisk/nødder)og at huske balancen mellem de forskellige ting! Især balancen er vigtig. Hvis du overholder disse råd, så er kosttilskud også mere eller mindre unødvendige.

Det er problematisk, hvis du har de symptomer der, for under alle omstændigheder prøver din krop jo at fortælle dig noget- det har (garanteret) noget at gøre med, at du træner for hårdt og spiser alt for lidt.


Bedste hilsner :-)

deleted

[slettet bruger]

2524 indlæg
  • Skrevet

Hvad er din email? Så vil jeg skrive til dig :). 

nysgerrig

nysgerrig

68 indlæg
  • Skrevet
  • Skrevet

Hej Eva

Tak for dit svar :)

Jeg startede for ca. en måned siden med at træne, og løber kun omkring 2 km, så helt i form er jeg nok ikke ;) Men jeg vil prøve at spise mere. Jeg skal også op til eksamen i morgen, men jeg kan bare ikke koncentrere mig om at læse op til det og laver hele tiden overspringshandlinger (som at sidde og skrive herinde). Jeg har hørt at koncentrationen også afhænger af maden?

Tak for hjælpen :) 

erika andersen

erika andersen

15 indlæg
  • Skrevet

Nu sidder jeg så her og tænker.. -og det kommer nok til at lyde lidt hårdt, men, girls I har et valg, og ja det er en skræmmende tanke at tage på, I know. 12 år med anoreksi i en alder af 18, jeg ved hvordan det er, men I har et valg til at vende det.

Hvis ikke det bliver vendt, så ender det med indlæggelse.. Her hedder det altså mellem ½-1 kg i aalborg, men i århus er det 1-1½ kg om ugen, man skal tage på. Man skal spise, hvad der bliver serveret, hvis ikke.. Ja så er det sonde, som jeg selv gik med i sammenlagt 3 ½ måned.
Det er virkelig ikke et liv, tro mig! -har sammenlagt brugt halvandet år på en psykiatrisk afdeling (over 3 indlæggelser), og og ja. Det er virkelig ikke det værd..

Jeg siger ikke det bliver en nem kamp, men det er værd at overveje, hvad konsekvenserne kan blive af sine valg.