1. Forum
  2. Kost
  3. Sund Vægt
  4. alder og vægt?

alder og vægt?

tonie kristoffersen

tonie kristoffersen

41 indlæg
  • Skrevet

@Mia Skriv du  bare Wink[email protected]

deleted

[slettet bruger]

2524 indlæg
  • Skrevet

- Dine indlæg sender mig lige tretten år tilbage i tiden, til dengang jeg selv var 16 år.

Jeg havde det på præcist samme måde, og det var faktisk først i mine tyvere, at jeg begyndte at slappe mere af omkring min krop. Jeg kan faktisk stadig huske mange fødevaredeklarationer udenad fra dengang.

Jeg synes, at det er fint, hvis du prøver at leve sundt, men jeg tror først, at du bliver rigtigt glad for dig selv, når du husker, at du ikke ER din krop, men at den bare er der til at gøre dig tjenester og give dig nydelse. - det lyder måske en anelse gammelklogt;-) Jeg spiser sundt og sørger for at få det, jeg har brug for, men fråder både kage og chokolade indimellem og drikker alkohol. Det at jeg ikke hele tiden tænker i kalorier har gjort, at jeg heller ikke tænker på mad hele tiden, men bare lytter til min krop og min lyst. Det andet er lige til Freud - Jeg tænkte: Jeg har lyst - men må ikke! Mad var hele tiden en del af et undertrykt begær for mig.

Vi har samme højde og vejer det samme, og sådan som jeg har det med mad nu, har hverken gjort mig spor tykkere eller tyndere - kun gladere.

Jeg tror, at vi har samme kropsbygning. Mine hofter og lår har altid været min store sorg. Jeg er begyndt at acceptere, at det er sådan jeg ser ud, og jeg synes faktisk, at det er både feminint og sexet. - Og så tror jeg faktisk også, at der var et forstørrelsesglas placeret i min nethinde, når jeg stirrede på dem og kun dem i spejlet!

 Af erfaring ved jeg, at du bedst reducerer omfanget en smule ved træning, men det gør du jo allerede. Jeg synes ikke, at du skal forsøge at tabe dig yderligere. Hvis du gør det, får du sikkert bare kraveben, som stikker frem på en utiltrækkende måde - men du stadig vil have en følelse af, at dine hofter er alt for store. Hvis du gerne vil strammes lidt op, så begynd at styrketræne ved siden af den konditionstræning du allerede laver. Det kan også være med til at give dig en følelse af, at din krop hænger bedre sammen. - Fokuser evt. særligt på din overkrop, idet det kan være med til, at du måske føler, at din krop hænger bedre sammen. På den måde kan du få din meget kvindelige krop til at se en anelse mere atletisk ud.

Accepter din kropsform og lad være med at tabe dig!

cille-e058ec78a5

cille-e058ec78a5

324 indlæg
  • Skrevet

Jeg har også været samme sted da jeg var 14 - 15 år (dvs for ca 10 år siden). Der gik jeg også på efterskole, og tænkte utroligt meget på hvad jeg spiste. Jeg havde held til somme tider at undlade at spise andet end en druesukker-tablet om dagen i op til en uge ad gangen, og kom ned på 51 kg (er 175 høj). Jeg havde 2 veninder der begge havde haft anorexi siden de var 9, så jeg var jo stadig den største, og selvom man kunne se mine hofteknogler, så synes jeg stadig at min bagdel var alt alt for stor. Jeg vil ikke sige at jeg har haft anorexi (for jeg fik ikke læge- eller psykologhjælp til at komme ud af det, og det har man altså brug for hvis det er slået igennem), men jeg har helt klart været i farezonen, og jeg er glad for at jeg ikke faldt i!

Det var først da jeg begyndte at læse på universitetet, fik mig en flok rigtig gode venner, og en kæreste som kan holde om mig når verden bliver for meget for mig, at jeg begyndte at få et sundere forhold til min krop og mad.

Nu vejer jeg omkring 67 kg, spiser hvad jeg har lyst til, forsøger at dyrke motion 3 gange om ugen, og har det helt generelt ret godt med mig selv.

Pointen: Dine hofter fylder muligvis så lidt som de kan. Hvis dit bækken er af den brede model (ligesom mit), vil de kun se bredere ud jo mere du taber dig, fordi alt andet på dig bliver smallere.

Jeg synes også du skal forsøge at ændre din fokus fra mad og kcal til noget andet. Og når du spiller fodbold kunne du f.eks. fokusere mere på hvordan du forbedrer teknikken istedet for hvor meget du rører dig. (Ved jo ikke hvor du har fokus nu, men det her er også kun forslag jo). Og på mig lyder det ikke som om du egentlig har lyst til slik og kage ret tit, så hvorfor ikke bare spise det du har lyst til? Man skal ikke undervurdere glæden ved et stykke god kage engang imellem. Det kan ligefrem booste lysten til at spise sundt resten af tiden.

Held og lykke :)

Mvh Cille

nysgerrig

nysgerrig

68 indlæg
  • Skrevet

Hej alle sammen. Tak for de gode svar!

Rart at høre andres synspunkter og erfaringer.

Jeg vil prøve at flytte min fokus fra kost og motion, selv om det nok bliver en kamp.

Det er nok blevet et ret stort problem for mig da jeg ikke længere kan fylde et par almindelige bukser ud.

Er også blevet sindsygt bange for at tage på af at drikke en enkelt gang i månenden. Jeg kan sagtens selv se problemet, men når jeg kigger mig i spejlet ser jeg ikke det ønskede. Og mener da ikke at jeg lider en spiseforstyrrelse?

- Ill try.

janni  jakobsen

janni jakobsen

1 indlæg
  • Skrevet

hej (:

hvor er det godt at høre at du forsøger at leve sundt, men lad være med at gøre det for at tabe dig, hvis du har behov for at tabe dig, skal din krop nok gøre det automatisk når du spiser varrieret og dyrker motion et par gange om ugen..
jeg gik selv på efterskole sidste år og er der efter begyndt at tænke mere over hvad jeg spiser og om jeg får trænet min krop, da jeg jo skal leve af den de næste mange år.. nu har jeg altid været høj og slank, så derfor har jeg ikke behov for at tabe mig, min krop ser ud som den gør, og det har jeg accepteret! jeg kigger tit mig selv i spejlet og fortæller mig selv hvilke dele af min krop jeg synes ser skide godt ud, dette gør at jeg har fået et godt forhold til min krop, et forhold jeg er nød til at have for ikke at blive trukket ned i et sort hul af nogle af de kommentare jeg en gang imellem får, for tro mig, det er altså ikke altid lykken at være slank og med en krop der minder om nogle af de ''store'' modellers, jeg har igennem hele mit liv fået at vide at jeg var tynd og forleden dag var der en der spurgte mig om ik jeg var bange for at få anoreksi, disse ting er jeg bare nød til at lukke ørerne for, da jeg ikke kan gøre noget ved hvordan min krop ser ud, jeg spiser meget i forhold til mange andre, og dyrker kun spinning en gang i ugen. jeg spiser også lige så usundt som mange andre teenagere, og har faktisk hele mit liv kunne spise alt uden at det var til at se på mig..
min pointe er bare, at man skal elske sin krop som den nu engang er, find noget tøj der klæder den, hvis du finder det der fremhæver de punkter ved din krop som du godt kan li, så vil det være dem folk lægger mærke til når de ser dig, i stedet for de punkter du ikke bryder dig om, fortæl dig selv hverdag og gerne flere gange om dagen når du ser dig selv i et spejl at du er lækker, det lyder dumt, men med tiden vil du komme til at tro på det og derved blive glad for din krop! lad være med at bedøm din krop ud fra andres (selvom det er svært) vi kan ikke alle være høje og tynde som nogle af de modeller vi hele tiden får smidt i hovedet igennem reklamer, prøv måske også at se på hvordan din mor og mormor er bygget, det kunne være at deres krop ligner din? og de lever sikkert fint med deres som den er, så hvorfor skulle du ik også være glad for din som den er? jeg er sikker på at med det rigtige tøj så er du mindst lige så køn at kigge på som dem du drømmer om at komme til at ligne er!

håber du kan bruge mit indlæg til noget, husk elsk din krop som den er og fremhæv det gode ved den! hvis du udstråler at du synes du er lækker kommer resten af verdenen også til at synes det!

du må have en rigtig god fødselsdag, og nyd den nu, spis en masse kage og slik, det skader ik! du lever kun en gang, nyd så livet så længe du har det! (;

cille-e058ec78a5

cille-e058ec78a5

324 indlæg
  • Skrevet

@janni

Sorry, bliver bare lige nødt til at påpege det her:

Anorexi er en psykisk lidelse, og har i grunden ikke noget at gøre med hvordan ens krop ser ud. Man får ikke anorexi fordi man er tynd, man bliver tynd af at have anorexi.

Hvis man 'kan spise som man vil uden at tage på', så har man ikke anorexi (eller også lyver man over for sig selv).

Og bare lige for at understrege det, så kan man altså godt være overvægtig og have anorexi - det betyder bare at man ikke har haft det i lang nok tid til at blive tynd, men det bliver det ikke mindre alvorligt af.

nysgerrig: Det er ikke fordi jeg tror at du har det, eller fordi jeg tror du er igang med at få det (hell, bare det at du skriver her og spørger om hjælp betyder, at jeg tror på at du kan finde ud af at styre udenom). Men du skal nu alligevel passe på at vægten ikke kommer til at styre dit liv, for der er så mange andre dejlige ting man kan koncentrere sig om :)

\Cille

mh9400

mh9400

16 indlæg
  • Skrevet

1.61 og 50 kilo - jeg synes, det lyder til, din krop er lige, som den skal være. :D Jeg er selv 171 og vejer 64-65 kilo, og jeg er sikker på, mindst halvdelen af det sidder på hofter og bagdel. ;) Jeg er 19, og for omkring 3 år siden begyndte jeg selv at tænke meget over min vægt og min figur, fordi mine hofter var blevet ret brede. Men jeg har efterhånden indset, at man jo altså ikke kan blive ved med at have en krop som et barn - jeg har et par veninder, som har en rigtig drengefigur uden hofter og numse, og det er de rigtig kede af. 

Da der tydeligvis ikke er noget i vejen med, hvad du vejer, vil jeg anbefale dig at prøve at opbygge muskler i stedet for at tabe dig. Så kan du få strammet op og få en mere "fit" krop og på den måde blive mere tilfreds med dig selv i stedet for at tabe dig yderligere og dermed få en vægt, der måske er usund for dig. Det ville måske også flytte dit fokus fra mad og vægten, hvis du kunne se, din krop ændrede sig, selvom du ikke tabte kilo.

nysgerrig

nysgerrig

68 indlæg
  • Skrevet

Altså jeg ved godt jeg ikke behøver at tabe osv.

Men på en måde er det blevet lidt en besættelse at spise mindre og mindre? og sundere og mere kaloriefattigt.
bare tanken om at tage på skræmmer mig ret meget. Og kan jo godt se at det ikke er sundt og normalt. Vi er ret åbne omkring det derhjemme, men jeg er ikke helt sikker på de forstår hvilken mængde jeg vil leve sundt i.

Har bare ikke lyst til at skulle bede om hjælp, for jeg ved bare at de vil tvinge mere mad i mig, og mere usunde ting - og jeg vil jo ikke tage på. Og jeg gider heller ikke at de render rundt og holder øje med mig? gider ikke blive konstant overvåget s; .

- Hvad gør i for at bare leve sundere generelt. Er der nogle ting i holder jer langt fra? For jeg vil prøve selv at arbejde på at få et sundere forhold til mad.

rosenevaberg

rosenevaberg

3 indlæg
  • Skrevet

Hej med dig!

Jeg læste dit indlæg, og blev simpelthen nødt til at oprette mig som bruger for at kunne svare dig!

Jeg er 25 år, 170 cm og min vægt svinger mellem 52-56 kg.

Jeg ved præcis hvordan du har det! Jeg er ikke anorektiker, men kender udemærket til det at have fuldstændig overdrevet fokus på, hvad man indtager - og dårlig samvittighed. 

Jeg kan se på din kostoversigt, at du prøver at undgå at indtage kulhydrater? Hvis det er tilfældet, vil jeg råde dig til, at du sætter dig ind, hvad kulhydrater er. Nogle kulhydrater (fra fuldkorn helst) er nødvendige, for at din krop kan optage alle de gode vitaminer man får fra andre madvarer optimalt. Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal gå amok i brødkurven.

Det vigtigste er, at når man spiser sundt og varieret, så er der altså virkelig også plads til kage og andet en gang i mellem. Sådan er det!!

Det er så lige den kostmæssige del af mit indlæg.

Jeg ved godt, at det for dig er vildt svært at stoppe det store fokus på madvarer fra den ene dag til den anden. Men du bliver nødt til at prøve!

Når man har så stort fokus på, hvad man indtager, stjæler det opmærksomhed fra alle de andre gode ting, der sker. Det kommer til at blive en større hæmsko end du overhovedet kan forestille dig, hvis du bare lader stå til og lader maden styre dit liv. Jeg ved det af egen erfaring - har i mange år været ekstremt optaget af min kost - og har overhørt min egen krops (og andres) advarelseslamper, når de har blinket.

Det hele kulminerede i januar i år, hvor jeg var ude at spise med min kæreste. Her fik vi sund, god mad og det var rigtigt hyggeligt. Indtil "maden" igen tog styring og jeg pludselig ikke kunne fokusere på den gode aften, men i stedet på kalorier. Det korte af det lange var, at jeg nærmest brød sammen udenfor restauranten da vi gik, grundet dårlig samvittighed. Og den dårlige samvittighed handlede nu ikke om kalorier, men om at en god aften var ødelagt - grundet åndssvage kalorier!

Jeg er klar over, at man ikke bare kan overføre andres erfaringer til sig selv og sit eget liv, men jeg vil virkelig, virkelig råde dig til at få klarlagt hvorfor du har så stort fokus på mad. Det kan komme til at begrænse dig på måder, du slet ikke kan forestille dig.

Og jeg lover dig for, at jeg fortryder inderligt at jeg bedre kan huske middage med venner, kæreste, familier for kalorieindtag, end hvad vi snakkede om og hvor hyggeligt det var.

Jeg håber du tager mine ord til efterretning, og at du selv får kontrol over dit liv og ikke lader kalorierne gøre det.

Bedste hilsner og tanker med på vejen!

nysgerrig

nysgerrig

68 indlæg
  • Skrevet

Hej Eva.

Mange tak for svaret.

Jeg kan også godt se at det hæmmer mig på mange måder. Så jeg vil nu også prøve at ændre det en del. Men det største problem er at jeg er begyndt at tænke for meget i kalorier. Hver gang jeg har spist tænker jeg over hvor meget jeg har indtaget, og hvor meget jeg må indtage næste gang. Kan også mærke at min tankegang konstant kører i madting.

- Men når jeg kigger mig i spejlet ser jeg bare ikke det jeg ønsker, og vil meget gerne ændre det. Nogle dage er jeg bange for at spise et æble fordi der er frugtsukker i? Makes no sense.

Har svært ved at finde en balance i hvornår man er sund, og hvornår man går for meget op i det.

- Hvad tegn er der på underernæring, og hvordan viser ens krop det?

mvh nysgerrig.