1. Forum
  2. Kost
  3. Kost Og Træning
  4. Oppustet mave

Oppustet mave

sofrima

sofrima

1 indlæg
  • Skrevet

Hej jeg er en pige på 16 år. :) Jeg har tit på dagen oppustet maven, om morgenen er den flad og om aftenen er den også flad, men ind i mellem er den oppustet, især efter jeg har spist. Måske har det noget med min kost og træning at gøre, det er jeg lidt i tvivl om. Jeg er rigtig dårlig til at huske at spise alle måltider om dagen, for det meste er det mogenmad kl. 07:15, noget ved en 2 tiden og aftensmad og nogen gange frugt eller chokolade om aftenen. Det jeg spiser er ikke altid lige sundt (hvidt brød, chokolade, chips, kød, kartofler, pasta osv.) Jeg er heller ikke den bedste til motion. Jeg går en del i løbet af dagen og nogen gange hvis jeg har tid træner jeg lidt, men det bliver til for lidt. 

Håber der er nogen der ved om det kan skyldes min kost og træning eller hvad det kan være. Eller om i har nogle gode råd/ideer til hvad jeg kan gøre for at det bliver bedre. :)

acp_dk

acp_dk

12 indlæg
  • Skrevet

Hej

Jeg er selv en del problemer med at jeg til tider er oppustet. Dog har jeg heldigvis fundet ud af hvad det er der er problemet for mig og hvad der virker for at undgå det :-)

Det er rigtig svært at svare konkret på dit spørgsmål, når du ikke skriver mere end du gør. Så kunne du evt. uddybe lidt? Fx. med skriv hvad du får at spise i dag mandag og i morgen tirsdag. Det giver et rigtig god billede af hvad din krop lever af.

Generelt skal du huske at der maks må gå 3 timer mellem dine måltider (dvs. du bør få dig nogle mellemmåltider i løbet af dagen). Lad være med at springe måltider over - det er bestemt ikke en god vej. Du bør spist groft og fiberrigt (dvs. skift det hvide brød ud med groft og spis fx. groft pasta og ikke almindelige lys) Huske altid at holde øje med mængderne. Jeg kan anbefale dig at se her http://iform.dk/files/bonnier-ifo/bp_restricted_download_files/ifo_dk_09_ck_6569_fladmave.pdf (hvis du har abbonement på iForm). Ellers prøv at spise efter denne kostplan:

Morgen:

2 dl grovflakes eller 1½ dl rå havregryn med mager mælk, evt. 1 tsk sukker eller lidt frugt (tørret ca. 15 g) til at søde med

eller

1 grovbolle - se opskrift på Grahamsboller/ 1 stk. fiberbrød med magert pålæg eller marmelade/ honning og 1 glas mælk.

eller

200 g. magert surmælksprodukt og 40 g. fiberdrys (ymerdrys evt. uden tilsat sukker, "Fiberkost", müesli evt. uden tilsat sukker og fedtstof)

 

Formiddag:

(Hvis du gerne vil have lidt frugt om formiddagen, så er du velkommen til at bytte lidt rundt på din frugtration)

½ skive rugbrød eller 1-2 grove knækbrød.

1 skive mager ost eller magert pålæg

Gerne fiberrige grøntsager

 

Frokost:

(Husk at det er vigtigt for dit vægttab, at du sørger for at få nogle grøntsager i løbet af dagen/til din frokost. Ligeledes er det vigtigt at du sørger for at dit brød indeholder min. 8 g. kostfiber)

2 x ½ skive rugbrød med magert pålæg eller ½ stk. æg og gerne 30 g fiskepålæg

Mindst 150 g grøntsager med mere end 2 g fibre pr. 100 g.

Grøntsagerne kan også spises om formiddagen - det er blot vigtigt at der også spises grønt i den første del af dagen.

Ellers kan du vælge at lave en frokostsalat:

Frokostsalat af:

250 g salat/grøntsager og

75 - 100 g fisk, skaldyr eller magert kød og

ca. 1 dl tilberedt ris/bulgur/pasta (målt af efter kogning) .

Du kan også udelade ris/bulgur/pasta/kartoffel og i stedet spise 1 stk groft brød til salaten.

 

Eftermiddag:

(Det er vigtigt at du sørger for at spise ALLE dine mellemmåltider i løbet af dagen )

1 skive rugbrød eller 1 - 2 skive groft knækbrød/½-1 grovbolle

1-2 skive mager ost eller magert pålæg

1 stk. frugt

Gerne fiberrige grøntsager

 

Aften:

(Det er vigtigt at du er meget opmærksom på mængderne ved dette måltid)

Mindst 250 g grøntsager

2 små (120 g) kartofler, 1½ dl kogt pasta eller ris eller 40 g brød

130 g tilberedt kød, fjerkræ, æggeret eller fed fisk eller 150 g tilberedt mager fisk

1 tsk fedtstof til tilberedningen

 

Sen aften ikke senere end 20.30:

(Du behøver ikke at spise dette måltid - det er kun hvis du føler dig sulten)

1-2 stykker frugt

eller

 

1 stk. frugt og 1 stk. knækbrød med pålæg eller ost.

 

Jeg ved fra mig selv at jeg ikke kan tåle mælk (lactose intolerens) og så giver mange gulerødder, lyst brød og meget fed mad mig oppustet mave. Du kunne jo starte med i en uge at notere hvad du spiser og så også notere, hvornår du er oppustet og hvor meget. Derved kan du måske danne dig et billede af hvad det er der gør dig oppustet. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så syntes jeg du skal smutte til lægen og få det tjekket. Det kan være du har allergi overfor noget af det du spiser.