1. Forum
  2. Kost
  3. Kost Og Træning
  4. Dårligt humør

Dårligt humør

sc

sc

2 indlæg
  • Skrevet

Jeg er begyndt at spise rigtig sundt, for lige at blive klar til at hoppe i en bikini om et par uger. Jeg spiser en del protein (æg+kød+hytteost) og en masse grøntsager -knap så meget fuldkorn i form af rugbrød.

Problemet er, at jeg bliver i rigtig dårlig humør og kommer helt psykisk ned, hvor jeg f.eks. slet ikke kan overskue mit speciale. Hvis jeg føler mig træt og får hovedpine, prøver jeg at spise noget mere frugt/ nogle flere grøntsager, men det hjælper bare ikke rigtigt? Tænker jeg har brug for kulhydrater, men er det super godt for et vægttab? 

Kunne samtidig også godt bruge nogle tips til sunde snacks, der ikke er frugt og grøntsager -når jeg sidder og skriver speciale, det kan jo godt være pænt kedeligt i længden (specialet+grøntsagerne).

 

 

louise  fritzbøger

louise fritzbøger

2 indlæg
  • Skrevet

Hej sc.

Kender godt følelsen ved at gnaske gulerødder en hel dag - det kan blive noget kedeligt i længden :) Med et 19 kg vægtab bag mig (sammen med en diætist) vil jeg give dig et par "snacks" ideer, ved ikke hvor "sunde" de er, men de kan klart anbefales til når man lige har brug for noget "sødt" uden at det tæller voldsomt på kalorierne - tænker at det kan man godt bruge når man nu sidder og skal lave en så stor opgave som du skal lave:

- ISIS is ( lyder måske tosset, at jeg siger IS, men lige dette produkt indeholder ikke mange kalorier og jeg må altså spise en ½ liter hver aften hvis jeg har lyst )

- Bananis (smæk en banan på ispind evt. med kokus eller nødder og smid den i fryseren - så har man altid en sund snack)

- Ristede mandler (rist dem på en pande med olie og drys evt. med salt efter)

- Frugtskål med hjemmelavet råcreme (på den måde styrer du selv hvad din råcreme indeholder)

- Knækbrød (indeholder mange fibre og er godt som mellemmåltid evt. med en banan ovenpå)

- Cola Zero/ light saftevand (der må jeg drikke ½ liter om dagen - helst ikke mere, men det er KUN for tændernes skyld - men et enkelt glas cola kan tit tage min "søde tand")

- ½ skive ristet rugbrød (lige et tur på brødristeren - det får en anden smag og bliver sprødt evt. med en skrive mager ost - max 30%)

Vil da også lige sige jeg godt kender til det med hovedpine osv. fik jeg i starter af mit vægttab - simpelthen fordi min krop havde været sukkerafhængig, så muligvis det er det du oplever. Hvis det er det vil jeg så sige, at det forsvinder, men kan være "træls" indtil din krop kommer igennem den periode :D Tit handler det også om, at få hjernen mættet med det du spiser og ved et vægttab bør man ikke spise mere end 2-3 stykker frugt om dagen ud af de 600g der bliver anbefalet - resten skal være grønsager ;)

Nå, men nu har jeg så også skrevet en halv roman, men håber du kan bruge noget af det eller selv udvikle videre på det og held og lykke med det hele :)

marisap

marisap

181 indlæg
  • Skrevet

Hej sc

Kender godt til det du skriver, havde det selv sådan engang. Og det hjælper jo ikke ligefrem, når man har tunge opgaver hængende på en. Jeg spiser som regel mere fedt i de perioder, så som avocado, nødder og frø, og evt. lidt hørfrøolie om morgenen, det synes jeg hjælper :) Ristet kikærter med chili er også lækkert - læg kikærterne i blød i 10 timer, kan man jo gøre om morgenen og så rist dem i lidt olie med med chili. De mætter! Mums Wink

Held og lykke med det hele

Maiken Sørensen

Maiken Sørensen

16 indlæg
  • Skrevet

Er helt enig med Louise!

Jeg kan dog tilføje, at ét stykke 70-85% god chokolade, kan løfte humør, tage sukkertrang og chokoladelyst! Jeg har også tabt mig en del, 18 kg indtil videre, og når jeg virkelig har lyst til noget andet end gulerødder og agurker til mellemmåltid (og skriver eksamensopgaver) så tager jeg en håndfuld mandler, hasselnødder, lidt rosiner, samt et enkelt stykke 70 % chokolade! Så er energien der pludselig til at skrive videre! ;)

Pøj pøj med specialeskriveriet og vægttabet!

sc

sc

2 indlæg
  • Skrevet

Tusind tak for de mange gode råd. Jeg vil straks få inkorporeret dem i min 'hverdag'! :)

Dandelion

Dandelion

30 indlæg
  • Skrevet

Det kan også være en idé at sørge for noget god vegetabilsk protein. Bønner, linser, fuldkorn og fed fisk holder hjernen og maven i gang, humøret oppe og energiniveauet stabilt.

Pøjpøj med det hele. :)

cille-e058ec78a5

cille-e058ec78a5

324 indlæg
  • Skrevet

Hej sc

Jeg kender selv til det dårlige humør når det angår større opgaver. Og hovedpinen har jeg helt bestemt også prøvet!

Jeg fik faktisk på et tidspunkt så slem hovedpine at jeg gik til lægen med det, og fik at vide at det var spændinger i nakken dr gjorde det. Hun gav mig et stykke papir med nogle øvelser (todolac). De er ikke til at finde på nettet, men jeg er sikker på at du kan få dem af din læge, hvis du spørger efter dem næste gang du alligevel er der. De har hjulpet rigtig meget!

Lidt afveksling kan også hjælpe meget på humøret. Lad være med at få dårlig samvittighed over at forlade opgaven i en times tid for at handle ind, gøre lidt rent, løbe en tur eller lave lidt yoga. Især det sidste har en meget positiv indflydelse på mit humør, og det vil jeg anbefale til alle der gider det.

Så det har altså ikke nødvendigvis noget med kosten at gøre (selvom det da selvfølgelig ikke kan udelukkes, og de sunde snacks er altid godt!).

God læse / skrive -lyst med specialet!

Mvh Cille