1. Forum
  2. Træning
  3. Styrketræning
  4. Ekstra tiltag for at booste træningen?

Ekstra tiltag for at booste træningen?

ChristianeiForm

ChristianeiForm

5 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret

Ekstra tiltag for at booste træningen?

Hej alle

Jeg træner i hvert fald 3-4 gange om ugen, hvilket jeg har gjort de sidste par måneder. Kan allerede nu se en forskel. Jeg er dog ikke kun begyndt at træne så meget bare for at tabe mig de ekstra 10 kilo, der lige pt sidder rundt om maven og lårene og genere.

Det er egentlig også min generelle sundhed, jeg prøver at forbedre. Synes altid jeg har levet nogenlunde sundt, men jeg er efterhånden blevet mere opmærksom på, hvad jeg indtager og hvor ofte, og vil gerne have min krop forbliver så sund som mulig. Derudover vil jeg rigtig gerne slippe af med spaghettiarmene og styrke mine muskler uden de selvfølgelig bliver alt for markerede.

En af de ting, jeg selv er begyndt på, er proteinpulver, fordi min kusine, der også er personlig træner, anbefalede at jeg tog det i forbindelse med min træning. Men derudover er jeg nok lidt på bar bund, hvilke tiltag, jeg ellers kan gøre mig.

Overvejede om sideløbende meditation kunne gøre en forskel, da jeg har læst, at det nogle gange er godt at kombinere fysisk træning med meditation og mindfulness, da hvile og restitution er vigtig del af træningen.

Jeg tænkte derfor, om I evt. har nogle forslag, som I selv bruger i forbindelse med træning og en generel forbedret sundhed?

Jeg overvejer også om en total udrensning af kroppen kunne hjælpe mig på længere sigt med træningen? Overvejede at gøre dette gennem kost og behandlinger, men ved ikke om det er fup og fidus, eller om der rent faktisk er noget om det?

Håber I har nogle tips og erfaringer på dette område

martin_med_j

martin_med_j

4 indlæg
  • Skrevet
Hej ChristianeiForm Her er et par tips :) 1) Definér et mål, om det er vægttab, at kunne løbe 5 K på 30 minutter, eller dødløfte 120 kg, er helt op til dig. Et klart og tydeligt mål vil vise dig vejen dertil - og endnu vigtigere vise hvilke omveje du ikke skal tage. 2) Mange af os der træner regelmæssigt for rigeligt protein dagligt via kosten. Derfor vil et en "protein-shake" kunne føre til øget vægt uden nævneværdig øgning i muskelvækst. For du skal nemlig kunne nå at forbrænde mindst det samme antalt kcal. som din protein shake tilfører din krop. For dem der dyrker elite idræt giver det god mening at tilføje en protein shake mv. til kosten, fordi de hele tiden er i kcal. underskud. - spar dine penge ved at undgå protein shake, og tæl i stedet kcal. Enten med en lommebog eller en smart app. 3) Bedre sundhed og/eller vægttab handler mest om hvad vi laver i døgnets 23 timer hvor vi ikke træner, fremfor den ene time hvor vi løfter eller løber. Søvn, rigeligt med væske (vand), og mange sunde mellemmåltider, vil langt hen ad vejen gøre dig sund uden du nødvendigvis træner. Så med træning oven i er det kun et plus. God træning /Martin Joe www.operatorslab.blogspot.dk