1. Forum
  2. Min krop
  3. Intimbarbering
  4. Slappe lår og fedt på overarme??

Slappe lår og fedt på overarme??

stineeehh

stineeehh

1 indlæg
  • Skrevet

Hej alle

Jeg har to problemer ved min krop, som gør  mig rigtig ked af det og som helt sikkert har gjort, at selvtilliden er faldet.

Til en start vil jeg lige sige, at jeg er 17 år, 175 cm høj og vejer omkring 51 kilo.

Jeg er en slank pige, men det er som om, jeg har en mindre "fedtsamling" på begge mine inderlår. Hvad der er værst er dog, at især mine inderlår (men også balder) virker utrolig slappe og "løse"samtidig med, at jeg nærmest har "rynker"?? Måske en form for appelsinhud - og jeg er altså kun 17 år. Det har gået mig på i flere år og gør blandt andet, at jeg har det meget dårligt med at vise mig i shorts.

Jeg spiser meget sundt og går til stram op i fitness world tre gange om ugen, hvor jeg styrketræner og sørger for at tage tunge vægte samtidig med, at jeg cykler 10 kilometer fem dage om ugen til og fra skole. Derudover kan jeg finde på at løbe en gang i mellem. 

Mit andet problem findes øverst på bagsiden af mine overarme, hvor det også er som om, der sidder en 'klump fedt'. Jeg synes det er pinligt og går aldrig i t-shirts.

Jeg træner altså både mine lår og arme og har gjort det i flere år, men mine problemområder synes ikke at ville forsvinde.

Jeg har været oppe at veje 56-57 kilo, men tabte mig til de 51 kilo i håb om, at det ville løse mine problemer, hvilket det desværre ikke har gjort...

Alt hjælp og gode råd modtages med kyshånd!

iclp

iclp

2 indlæg
  • Skrevet

Jeg følger lige med - står selv med det samme problem, hvilket selv påvirker mig. 

amalie h.

amalie h.

1 indlæg
  • Skrevet

Hej,

Det er svært at vurdere dine problemer uden at have set dig irl, men umiddelbart lyder det som om du er endog meget slank med dine 51 kg. Er du sikker på, at du indtager nok kalorier? Nu siger du, at du har tabt dig, men hvis du stadig spiser slankende kost, bliver det svært for dig at stramme op og tone kroppen. Du skal bruge ekstra kalorier for at kunne opbygge muskelmasse, hvilket lyder som en løsning på din følelse af at have slappe lår og balder. Er det et decideret "stram op"-hold du går på? Er det stadig udfordrende træning? Hvad laver du ellers af styrketræning? Umiddelbart vil jeg anbefale at du laver squats (evt. med vægt, når du har styr på teknikken) og yoga/pilates kan også være rigtig god træning, men det kommer selvfølgelig an på hvad du kan lide. Crossfit/-training kunne også være en idé.

Derudver vil jeg lige nævne at du i din alder også kan have svært ved at modellere kroppen som du vil pga. de naturlige hormoner, som der er en øget produktion af i teenageårene. Jeg var selv megt slank som teenager indtil jeg fyldte 18 - så kom der for alvor "kvindelige" former i form af fedt på inderlårene, støre bryster og lovehandles, selvom jeg spiste og trænede som sædvanligt. Bumser og urenheder i ansigtet hænger fx også sammen med hormonerne. Og der er bare ikke så meget at gøre ved det.