1. Forum
  2. Kost
  3. Sund Vægt
  4. Hvad er det, jeg gør forkert?

Hvad er det, jeg gør forkert?

frkmahawi

frkmahawi

1 indlæg
  • Skrevet
Der er uden tvivl et utal af lignende indlæg derude, men jeg er nået til et punkt, hvor jeg har brug for hjælp og råd med udgangspunkt i min egen situation. Det forholder sig sådan, at jeg er en kvinde på 21 år, 163 cm høj og vejer 64 kg. Jeg har taget omkring otte kilo på i løbet af det sidste år, som jeg har spenderet i udlandet. Jeg kom hjem for ca. tre måneder siden og har siden forsøgt at smide de kilo igen. Jeg har sat mig grundigt ind i hele vægttabsprocessen. Jeg er nemlig ikke fan af kure, men går efter et varigt vægttab. Jeg har derfor gennem tre måneder gennemsnitligt trænet fem gange i ugen, hvoraf mindst én gang er udelukkende cadio. Jeg kan bedst lide styrketræning, hvilket jeg bruger en lille time på alle træninger, hvor jeg dog altid starter med et kvarter på løbebåndet. Jeg fik skræddersyet et program i fitnesscenteret, hvor udgangspunktet er 3-4 sæt á 15-20 gentagelser. Derudover har jeg også fokus på kosten. Jeg har regnet mig frem til, at jeg skal indtage 1400 kcal hver dag for at nå målet. Jeg tæller kalorier via en app. Jeg er bevidst om, at det er vigtigt at fordele protein, kulhydrater samt fedt og jeg fokuserer meget på at nå disse daglige mål. Jeg indtager nærmest ikke sodavand samt alkohol og holder desuden igen med sukkeret. Det er egentlig ikke fordi, det som sådan er selve vægten, der er målet, jeg ved, at muskler vejer mere end fedt. Men jeg har en vægt, som også beregner fedtprocent, muskelmasse, vand i kroppen osv. Jeg kan bare konkludere, at uanset hvad jeg gør, er der intet, som ændrer sig. Det er ekstremt demotiverende, når jeg føler, jeg gør alt rigtigt. Jeg kan rigtig godt lide at træne og spise sundt, men jeg vil også gerne se positive resultater. Jeg overvejer at investere i en personlig kostplan eller lignende, men jeg vil helst prøve at klare det på egen hånd først. Hvad skal jeg gøre anderledes? Hvis nogen kan hjælpe mig med råd eller andet, vil jeg være super taknemmelig! :)
Kachine

Kachine

1 indlæg
  • Skrevet
Er du sikker på at du træner hårdt nok? Eller tung nok? Du kan altid skrive en besked så ka jeg hjælpe dig.