1. Forum
  2. Kost
  3. Kost Og Træning
  4. Bulimi

Bulimi

anne z

anne z

13 indlæg
  • Skrevet

Hej allesammen. Jeg er en 17 årig pige der løber på eliteniveau,og har løbet i 3,5 år.  

Jeg lider af atypisk bulimi. Det vil sige at jeg har bulimi uden opkastninger) Altså jeg kaster ikke op efter en overspisning.  Jeg har igennem 4 år haft en masse dage hvor jeg ikke har spist,men også en masse dage hvor jeg har spist regelmæssigt. Og når jeg så får en af mine overspisninger som tit sker. Så spiser jeg meget mere end hvad der er normalt, på en gang.  Det svingende spise mønster har ført til at jeg har tabt 6 kilo på 1 år. Min vægt kører hele tiden op og ned. Mit spørgsmål er så: Hvordan påvirker det min form ? Nu er det jo lidt en speciel type spiseforstyrrelse jeg har. Og jeg har jo ikke tabt mere end 6 kilo,og det er jo ikke meget på 1 år. Men vil det stadig påvirke min form ? For selvom jeg har mange dage hvor jeg ikke spiser,så har jeg jo også massere af dage hvor jeg spiser. Så kan det vel ikke have ødelagt min form fremgang helt. Jeg har ihvertfald stadig fået gode resultater i mine præstationer. Er det ikke mest dem der har anoreksi der oplever konsekvenser som ,forringet præstation og udholdenhed ?. Bulimikierer spiser jo meget mere end anoreksikere.  Det skal lige siges at jeg er i behandling for min spiseforstyrrelse. Wink MVH

linse-d1bca46bd0

linse-d1bca46bd0

1 indlæg
  • Skrevet

Hej Anne z,

Uanset hvilken spiseforstyrrelse man lider af er det meget udmattende for både kroppen og psyken.
Den stressfaktor som spiseforstyrrelsen udsætter din krop for, eller den stressfaktor man er presset af siden man udviser spiseforstyrret adfærd, vil påvirke krop og sind.

Hvis din sport gør dig glad er det selvfølgelig en god ting, men hvis du frygter for at du ikke kan levere ligeså godt som du vil og du samtidig er i behandling for en spiseforstyrrelse, skal du overveje om ikke træningen skal sættes ned på et lavere niveau indtil din spisning er i balance. Jo hurtigere du kommer i balance og får ro, jo mindre skade vil spiseforstyrrelse gøre, så derfor prioriter dig selv højest og tænk ikke på resultaterne. 

Hvis du siger at du spiser meget mere end anoretikerne og alligevel har tabt 6 kilo, så håber jeg selv du kan høre at du ikke spiser for meget, tværtimod. 6 kilo er en del at tabe for en ung pige.  

Mvh Stina L